- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
21

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Testamente. Sjælegaver

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bevaredes i det mindste for en Del i Sølvkammeret. Derimod tog
Landsfaderen selv de rede Penge og brugte dem paa de salig
Sjæles Velgaaende. Den naive Skik blev nemlig almindelig, at
man foruden Sølvgenstanden tillige gerne gav Kongen nogle
Guldskillinger. Den første lutherske Bisp i Bergen, Mester
Geble, testamenterede saaledes Christian III en Sølvkande og
4 Henriksnobler i Sjælegave.[1] Ove Bille bestemte
1554, at Kongen, Dronningen og Prins Frederik skulde hver have
efter ham en forgyldt Stob med Laag. Men i et senere Testamente
Aaret efter gav han desuden Kongen ti ungarske Gylden, Dronningen
og Prinsen hver otte.[2] At i en snever Vending ogsaa
mangt et bulet Sølvkrus fra Smaafolk gik fra Kongen videre til
Smeltediglen i Mønten for at gøres i Penge, er let forstaaeligt.
Tiden under den nordiske Syvaarskrig betegnede i saa Henseende en
hel Folkevandring.

Det synes, som om Mand og Mand imellem har Bekendtskabets
Grad været Maalestokken for Mindegavens Pengeværdi. Efter Kannik Jens Jørgensen
i Roskilde fik saaledes flere af hans gejstlige Venner Guldpenge,
Præsten Hr. Anders Madsen og to Borgemestre og flere andre, som det
synes fjærnere bekendte, kun en Sølvdaler hver.[3] At Kongen
fik det bedste Stykke Sølvtøj var i sin Orden. Men man faar Indtrykket
af, at det var et ikke sjældent forekommende Snobberi: ved en
Guldskilling til f. Eks. Herluf Trolle, Peder Oxe, Christoffer
Valkendorff eller lignende Standspersoner at antyde et intimere
Forhold til dem, end der egentlig havde fundet Sted. Muligt har sligt
ærgret en eller anden i Følget. Den, der var betænkt, indkasserede
velvilligt Mindetanken og Mønten.

Bedst var det naturligvis, hvor Mindegaverne foruden Metalværdi
tillige havde anden, der hindrede Sammenligning. Det var f. Eks.
meget vanskeligt at sige, hvem der fik mest efter Fru Sidsel
Bryske, enten Iver Lunge, der skulde have en hvid Oddertunge med
en Guldkrone over, og tre Stene og det Stob, Uglen staar paa;
eller Folmer Rosenkrans, der skulde have baade en graasort og en
graa Oddertunge; eller Tønne Bryske, der fik en Sølvflaske; eller
Birgitte Gøye, der skulde have "den Penge, som min salig Broder
gav mig, som er gjort efter de Penge, Vorherre blev solgt for".[4]


[1] Registre over alle Lande
8. April 1562. R. A.
[2] Nye Danske Magazin I 241—48.

[3] H. Rørdam:
Historiske Kildeskrifter 2. Række II 41—44.
[4]
Danske Magazin 4 Række IV 292—93.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free