Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Testamente. Sjælegaver - 2. Varsler. Lægemidler. "Testimonium"

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mindepengene hyppigt ørkesløse, kun rede til Spring som
Sjælegaver ved Dødsfald.

Ordet "Testamente" havde jo foruden "Sjælegave" endnu en
anden Biklang fra Katolicismens Dage. Det betød noget som:
Levnedsbeskrivelse, Testimonium, en kirkelig Lovprisning af
den døde. Ogsaa i denne Henseende foretog man Forandringer
med det overleverede i Samklang med, hvad der var sket med
Sjælegaverne. Man opgav paa ingen Maade at roses ved Graven.
Tværtimod. Man besørgede blot, som vi siden nærmere skal se,
nu selv det herhen fornødne og lod det oplæse i Menighedens
Paahør. Thi, som det hed i en Ligprædiken 1596, "det er en
lovlig og kristelig Vis og Skik, at man giver gudfrygtige
Mennesker, som er døde i Herren, et ærligt Vidnesbyrd, naar
de stedes til deres Lejersted, dem selv til en langvarig
Amindelse hos Efterkommere og andre til et godt Eksempel".[1]

2

Der er altid noget trist ved en Sygestue, naar det gaar
ned ad Bakke med Hovedpersonen. For det 16de Aarhundrede
galdt dette i en særlig Grad. Allerede rent udvortes var
Indtrykket nedslaaende og stemmende for Aandedrættet.
Datidens Begreber om Sygdoms-Aarsag og Smitte krævede, at
Luften i den Stue, hvor den syge laa, skulde være varm og
fri for hver Fornyelse, der saa let kunde hidse Feberen.
Vinduer og Døre holdtes derfor omhyggeligt lukkede. Kun
Kaminen forbarmede sig over de indestængte og vovede at
aande Køling selv til den døende med Nathuen i den
dynefyldte, korte Seng. Usynligt var derhos til Stede en
uhyggelig Gæst: den siden Reformationen vakte Frygt for
Djævelen og Følelsen af nu med svagere Midler end fordum –
den Gang havde man jo trygt overladt alt sligt til den rige,
mægtige Kirke – selv at skulle hjælpe den døende paa Vej til
Paradis. Intet Under, at her behøvedes mange til Hjælp.

En Sygestue, hvor Døden ventedes, blev da i det 16de
Aarhundrede noget vidt forskelligt fra, hvad man i Nutiden vilde
finde heldigt. I Husets eller Gaardens eneste Dagligværelse, der

[1]
Niels Lauritssøn’s Ligtale over Niels Jonssøn Viffert.
(Kbhvn. 1595.) Bl. 6.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/dagligt/14/0023.html

		Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning / 23 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|