- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
174

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 15. Sørgedragt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bybefolkning, er sunken sammen og falden bort af sig selv,
saa snart man ikke længer viede den Opmærksomhed. Hos Landboer
bevaredes den derimod.

*



Paa det Par faa Undtagelser nær, – de sortindhyllede Heste,
Sørgekvinderne i København, og Kaaben over Hovedet i Ribe –
lod Regeringen
i det 16de Aarhundrede Sørgedragten saa
temmeligt skøtte sig selv
. Da Interessen for den jo iøvrigt
var levende, fremkom herved en velgørende Frihed og Frodighed,
der endnu den Dag i Dag giver dette lille Omraade en egen
Tiltrækning. Befolkningen, Adel, Borger, Bonde fik Lov til at
prøve sig frem og anvende egen naturlig Takt. Det gamle
Spørgsmaal, om det var sort eller hvidt, der var rette Udtryk
for Sorg – forskelligt besvaret i Kæmpeviserne[1]
toges frem til Prøve paany. Og indenfor den ved Frederik II’s
Anvisning af 1559 givne Ramme skabtes der en Mangfoldighed i
Enkelthederne baade i den mandlige og særligt i den kvindelige
Sørgedragt. Sørgekaaben hang snart frit, snart groede den, som
i en Præstekjole, sammen med Kjolen. I "Hænglingens" Hovedklæde
kæmpede ved Aarhundredets Slutning ikke blot hvidt og sort om
Enemagten, men Snip, Bind, Lin, Slag, Hætte, Slør krusede
Forskel i Overfladen. Ubevidst foresvævede vistnok en Erindring
om, at der havde været mange Slags Nonnedragter.

Gennem den Skik, at Tyendet ogsaa klædtes i Sørgedragt,
spredtes Brugen hurtigt om. Og i Norden som i Tyskland
fulgte Befolkningen med livlig Deltagelse al den Ændring i
daglig Dragt og Vane, som et mere bekendt Dødsfald medførte.
Fra Hamborg og Altona hedder det i en følgende Tid, at Pigerne
i Sørgehuse ikke var at formaa til at hente Vand uden i
sortmalet Sørgespand. Dødsfald i et Hjem var derfor let
kendeligt paa enten Vandmangel eller, at Drikkevandet smagte
af Oljefarve.[2]
Sprogbrugen vidste at afmærke
Sorgens Grader. At gaa "in Trauer" f. Eks. betød at bære almindelig
"Sørgedragt", men at gaa "im Leid" betød tillige at gaa med
Sørgebind om Munden[3].


[1] Se f.
Eks. Nyerup og Rahbek: Udv. Danske Viser fra Middelalderen.
III 211 Vers 30 og 287 Vers 179.
[2] Schütze: Holst. Idiotikon. I 35.
[3] Amaranthes: Frauenzimmer Lexikon
(Leipzig 1715). S. 1147.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free