Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 20. Gravens Sted. Kirke eller Kirkegaard. Ligsten. Uindviet Jord. "Høj og heden Jord." Selvmorderens Plads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Meningerne vaklede. Men 1591 var man naaet saa vidt, at Forslag
herom indbragtes paa Landemodet i Roskilde, og Bispen lovede at
fly Kansleren Brev herom[1].
Heldigvis var dog Regeringsraaderne
saa praktiske Mænd, at de her holdt igen. Ved Forordning af 31te
Maj 1592 bestemtes det, at naar nogen var gjort mandhelgløs for
Gæld eller for nogen anden ærlig Sag, maatte Præst saavel give
vedkommende Sakramente som begrave ham paa Kirkegaard, selv om
der fra Modpartens Side blev nedlagt Forbud herimod[2]. Endnu længe efter kunde dog Retssager herom forekomme[3].
Den tredje og sidste Klasse, hvem Begravelse paa Kirkegaard burde
være forment, bestod af dem, der overhovedet ikke var kristne. Her
var Forholdet klart nok. Og dog var man skaansomst i Anvendelsen
netop paa dette Punkt, da Flertallet, der herved vilde rammes, var
de udøbte Børn. Den strikse Fortolkning kunde umuligt fastholdes.
Paa Landemodet i Odense 1586 bestemtes, at "naar navnløse Børn,
som ikke blive døbte, skulle begraves, da skal Pastores lade dem
ligge i Kirkegaarden og ikke i Kaalhaven"[4]. Ja, man
gik paa samme Landemode saa vidt at bestemme, at de endog gerne
maatte begraves i selve Kirken og med de ved Begravelse sædvanlige
Ceremonier[5].
Paa Landemodet i Lund 1594 holdt man dog
igen. Her fastsattes, at Aborter maatte vel begraves i Kirkegaard,
men kun af Kvinder. Havde Barnet levet ved Fødslen og var blevet
hjemmedøbt, maatte det begraves af Præst. Men var det død udøbt,
maatte Præst ikke være til Stede ved Begravelsen og heller ikke
Klokkeringning og Sang af Skolebørn finde Sted[6]. Det er Spor af
disse forskellige Synsmaader og tilsvarende Behandling af de smaa
Væsner, der vel næppe havde rigtig Sans for Forskellen, naar det
fra det 17de Aarhundrede hedder: "Den 28de Marts ... et dødfødt
Barn begravet i Vaabenhuset"[7]. "Søndag 2den August 1649 satte
Niels Suder i Holm sit Barn ned i Kirkegaarden, som blev
dødfødt"[8] o. s. v.
Alt i alt havde den lutherske Gejstlighed i det 16de Aarhundrede
en overordentlig Magt i Hænde ved sin Myndighed til at udstøde til
"Høj og heden Jord". Dette Udskudssted dannede ligesom den mørke
Bagside til det hæderlige Valg mellem Kirkegaard og Kirke, ja de
bedste Pladser i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
