- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
310

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 21. Jordpaakastelse. Verdslig Mindetale. Klage over Drab. Niels Ulfstands Begravelse. Signet tilintetgøres. Testamente og Gældsbreve oplæses over Graven. Arv og Gæld

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


En af de heftigste Scener synes at have fundet Sted i Skt. Knuds
Kirke i Odense 18de Septbr. 1640 ved Tyge Brahe til Taastrups
Begravelse. Bispen, der holdt Ligprædikenen, skriver i sin Dagbog,
at "efter Talen opstod der meget stor Støj og Forvirring, idet
Arvingerne gik fra Arv og Gæld"[1]. Sagen var, at der
endnu samme Dags Morgen havde været Strid om, hvad der skulde
siges over Graven. Den afdøde efterlod sig en umyndig Søn og
Datter, og Værgerne for disse holdt paa, at Talsmanden paa disses
Vegne skulde, om ikke ligefrem gaa fra Arv og Gæld, saa dog "gøre
Opbud". Talsmand skulde egentlig Falk Gjøe have været, men han
nægtede at udføre dette Hverv og skrev om Morgenen: "Paa denne
Manér vil jeg ej tale, thi det er Axel Brahe og Kristense Brahe
[Børnene] til Skade og min salig Morbroder for nær". Saa henvendte
Værgerne sig til Otto Gjøe og bad ham om at være Talsmand. Han gik
kun ind herpaa, mod at Værgerne vilde give ham skriftligt, hvad
han skulde sige over Graven. De gjorde saa, og han oplæste
Erklæringen i Kirken. Denne Erklæring foreligger endnu, og giver
et levende Billed af de mange Hensyn, der ved denne Lejlighed var
at tage og den deraf næsten med Nødvendighed opstaaede Strid. Efter
en Tak til alle de Godtfolk, der havde umaget sig hid, havde
Talsmanden at meddele, at Arvingerne aldeles ikke vilde befatte sig
med Boet, førend alle Kreditorerne var blevne fornøjede. Men de
tvivlede ikke om, at det efterladte Gods rundeligt vilde strække til,
saa at enhver kunde blive betalt, og han med Sandhed siges at have
sit gode Navn og Rygte med i sin Grav. "Hvis nogen Klaffer hannem
andet end ærligt og godt vilde paasige, da er den salig Mands
Arvinger og Slægtninge her, som det med Liv og Blod vil forsvare og
defendere". Selv denne Blanding af katteblød Smutten fra og dog
Slaaen paa Sværdet, hvis nogen Kreditor mukkede, synes ikke at have
tiltalt alle Slægtningene. Heftig Modsigelse og Bulder opstod.
Allerede næste Maaned maatte da Kongen og Rigsraadet holde Møde paa
Koldinghus alene for denne Sags Skyld. Værgernes Optræden
underkendtes[2].

*




[1] Hans Mikkelsen’s Diarium.
Mnsc. Kall. no. 81. Fol.
[2] Kirkehist. Saml. 3. Række V 801-5.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free