- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
314

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 22. Hjemtur. Arveøl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvad enten de saa var for Ligvognen eller for en almindelig
Fruervogn, eller blot bar en enlig Rytter. Heraf denne Stampen
i Vejens Søleføre, disse Sprøjt, Puf og den uafbrudte Vigen til
Side og Uorden i Geledderne. Heraf al denne Banden, der paa
Udturen ufejlbarligt vilde have hidkaldt Fanden. Nu var den
mere ligegyldig, da vel ogsaa han var taget hjem.

Hvad vilde de alle? Vise de efterladte, at Hvervet var vel
udført
, følge dem til Hjemmet, som Skik og Brug var og
gammeldags Høflighed bød. Dette brugtes endnu i Slutningen
af det 17de Aarhundrede. Efter Cort Adelers Begravelse f. Eks.
opløstes ikke Følget efter Kirketjenesten, "men de
tilstedeværende Herrer og Mandfolk af gejstlig og verdslig
Stand fulgte hans Søn hjem; og Enken kørende i sin Karosse med
seks sortklædte Heste blev fulgt af det højadelige Fruentimmer
i deres Karosser til Sørgehuset"[1].

Standsede man her i det 16de Aarhundrede ved "Sørgehuset" og
sagde Farvel? Indbudne tænkte sig vel nok tillige at faa en
lille Bid Brød, hvortil de saa haardt kunde trænge. Og alle de
uindbudne, fra Standsfællerne ned til Rektoren og hele hans
sorte Bande? Husets Dørnøgle skulde være kastet i Graven,
Enken være væk, Byfogden have forseglet Døren, førend selv
den mindste Pebling opgav Haabet om paa en Dag som denne at
skære sig ind til en ordentlig Middag, og Fyld hjem med i
Kappens skjulte Kæbeposer.

Den Fest, der af Arvingerne holdtes i Hjemmet naar Begravelsen
var omme
, er en af de ældste og mest almenmenneskelige, der
kendes. Hos alle kultiverede Folkeslag findes, eller fandtes i
det mindste paa et vist Punkt af deres Udvikling, noget
tilsvarende. Da Stanley trængte ind gennem Afrika, traf han hos
Negerfolk dybt inde i Landet noget ganske lignende. De sagde
herom: "Naar en Sultan dør, begrave vi ham midt i Byen, og vi
bygge et Hus over Graven. Naar den gamle Sultan dør, lader hans
Efterfølger bringe en Okse, som han dræber ved Graven, idet han
anraaber Himmelaanden om at være Vidne til, at han er den
retmæssige Sultan. Kødet uddeler han derpaa i sin Faders Navn"[2].
Alle de væsentlige Bestanddele af den fælles Skik genfindes her.
Arvingen tiltræder Arven, idet han kræver højere Magter til
Vidne paa, at han er rette Arving. Hans første


[1] Øst’s: Archiv 1825
I 87.
[2]
Stanley: Hvorledes jeg fandt Livingstone (Kbhvn. 1873). S. 153.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0314.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free