Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 22. Hjemtur. Arveøl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Handling til Gavn for den døde. Jo mere man spiste, og især jo
mere man drak, desbedre gik det den døde. Ingensteds herskede
denne Tro saa klart og stærkt som paa Landet i Norge, hvor
Minderne fra Oldtidens Arveøl var mindst blegnede. Her troede
man fuldt og fast, at "ved at drikke den afdødes Skaal" forhjalp
man hannem til et godt Herberge. Dette var dog mere, end en
kristen Øvrighed kunde finde sig i. Paa sine Visitatsrejser i
Oslo Stift bekæmpede Biskop Jens Nielsen med Kraft denne Tro.
Aar 1595 talte han f. Eks. baade i Vinje, i Lauerdal og Moland
Kirke herimod. De dermed forbundne Skikke kaldtes "Sion og Arve".
Og Bispen betegnede dem som "ugudelig Afgudsdyrkelse og papistisk
Handel", i hvilket sidste han dog havde Uret[1].
Endnu voldsommere udtrykte Christian IV sig i sin norske Kirkeordinans
af 1607 mod "Siune-Drik". "De, der gøre sligt, ere Vantroens Børn,
thi det er ikke kristne Mænds, men galne og afsindige Folks
Sædvaner og Skik"[2].
Hvad enten man drak Skaalerne med den eller anden Forstaaelse,
blev Virkningen gerne den samme. Det er ikke tilfældigt, at
Esge Brock, der for Kortheds Skyld i sin Dagbog angav, naar
han havde været beruset, ved blot et +, beskrev f, Eks. Dagen
d. 11te Januar 1617 saaledes: "Blev salig Jørgen Friis’s Lig,
som var Rigens Raad, nedersat udi Domkirken i Viborg,
desligeste ogsaa hans Hustru Lisbet Galde. Var deres Børns
Gæst +"[3].
Der strækker sig en lang lige Linie fra
Oldtidens Dage indtil vore. Ved de storladne Arveøl, som endnu
i Mands Minde fejredes af Bønderne i alle Nordens Egne, var det
staaende Skik, at de fleste Mænd blev berusede[4].
Sligt stødte imidlertid ikke, allermindst i det 16de Aarhundrede.
En Rus var Bevis for, at man var en brav Mand, ved en Lejlighed
som denne en from Mand. Maaltidet ud kunde vel de fleste klare
sig, saa at de ikke gik tabt af nogen af de gode Sager, der kom
ved sidste Opbæring. Men selv om saa var, og en og anden maatte
svigte for at sove Rusen ud, kunde sligt indhentes de følgende
Dage. Thi indtil otte Dage varede et rigtigt Arveøl[5].
Hold paa Hold satte man sig til Bords. Forraadene syntes
uudtømmelige og var det paa en Maade ogsaa, for saa vidt de jo
hyppigt bestod af "Send" og Tilskud fra hele Omegnen. Budne,
Uindbudne, Skolebørn, Stoddere, alle skulde mættes og glædes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
