- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
141

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Drikkevarer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bitter Vin, alt eftersom den er lavet aftørrede eller friske Druer
[1].
Hvis dette er den rigtige Forklaring af Navnet, har Vinen været
en sødlig Vin, og det er lidet troligt, hvad nogle antager, at det var
Xeres (Sherry), der i hin Tid kaldtes for See. Da den i de følgende
Aarhundreder blev almindelig i Danmark, gik den gerne under
Navnet Kanarisæk, et Udtryk for, at Druen var bleven forplantet
til de kanariske Øer.

Ligesaa langsomt som See banede Pedro Ximenes sig Vej til
Norden. Det var en Art Malaga, men da den kom i Ry,
overførtes vistnok dens Navn paa al Malaga Vin. I Norden omdannedes
Navnet til Petersimenis eller Persimen, for saa vidt ikke med
Urette, som det skal have været en Tysker, Peter Simon, der
oprindeligt havde omplantet denne Drue fra Rhinegnene til Malaga.

De franske Vine spillede ikke den Rolle i Norden som i
en senere Tid. Mest yndet synes den blegrøde Vin, Claret, fra
Bordeaux at have været. Denne maa dog ikke forveksles med
Blandingsdrikken af samme Navn, der omtales langt hyppigere
og i Norden blev næsten Eneejer af Navnet, saa at Vinens Navn
maatte omskrives. Det er uden Tvivl Vinen "Claret", der menes,
naar Christian den Fjerde til sin Kroning lod Tolderen i
Helsingør opkøbe 300 Oksehoveder af den "klare Vin"
[2].

Men iøvrigt nød de franske Vine kun liden Agtelse i Norden.
Man skelnede imellem "Rød fransk Vin" og "Blank (*c: blanche,
hvid) fransk Vin"[3]; men lige ringe Anseelse nød de begge. Og
hvad mere er, man kan paavise, hvorledes Aarhundredet
igennem deres Anseelse i Norden stadigt tog af. Grunden hertil maa
for en Del søges i, at Norden nærmest paavirkedes af Tyskland,
hvor naturligvis Rhinskvin var den mest yndede lette Vin. Men
for en Del laa ogsaa Grunden i, at den franske Vin, der kom
herop, virkelig var mindre god. Man hentede dengang sin Vin
ikke som nu til Dags fortrinsvis fra Bordeaux, men, sammen med
de store Saltladninger, fra de nordligere Egne, Nantes og Rochelle.
Mest bekendt af alle var Vinen fra Poitou, der udførtes over
Rochelle. Denne Vin omtales særdeles hyppigt. Frederik den Anden
lod saaledes til sin Kroning bestille 200 Amer, det er 32000 Potter,
deraf[4].
Men af Bestemmelserne ved Christian den Fjerdes
Kroning kan det allerede ses, hvilken ringe Anseelse den da nød.
Det befaledes nemlig at sørge for Gæsternes Underhold paa deres


[1] Foruden Kohls ovenomtalte Skrift ("Der Rathsweinkeller
zu Bremen") se ogsaa Wehrmann: Der Lübeckische Rathskeller.
Zeitschrift des Vereins f. Lübeckische Geschichte II 86—87.
(Lübeck 1863).
[2] Sjællandske Tegnelser 12 Juni 1596. R. A.
[3] "Rød fransk Vin 6 Amer 36 Kander,
Blankt fransk Vin 2 Amer 15 Kander". — Suenn Staffannsons Rekenskap
for 1573. S. R. A.
[4] Tegnelser over alle Lande. 7 Marts 1559. R. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:06 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/5/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free