- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
119

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Daab og Barselgilde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dronningens Kirkegang, men endog en Ugestid efter. Med Christian den
Fjerdes Datter Elisabeths Daab Aar 1606 ventedes der endog
over to Maaneder[1].
Og hvad der saaledes fik Lovlighedens og Fornemhedens Stempel
fra oven, efterlignedes snart ogsaa ned efter.

Men herved gaves der et Eksempel af den allerfarligste Art.
Hine rige Familjer havde nogenlunde let ved Uger og Maaneder
igennem at vaage over Barnet, Nat og Dag værne det mod
Djævelen. Men for mindre vel stillede var dette umuligt. Ikke desto
mindre begyndte man at efterligne Uskikken til største Skade
for den spæde.

Hvad Aarhundreder igennem havde holdt Stand: Nødvendigheden
af snarlig Daab, begyndte altsaa mod det 16de
Aarhundredes Slutning saa smaat at vige, ikke for en dybere religiøs
Opfattelse, men blot for Bevæggrunde, der, sædelig set, kun
havde grumme ringe Værd. Man udsatte Daaben, ikke fordi
Djævlefrygten var ophørt, men trods det, at man endnu nærede
den.

Regeringen var sig Faren ved dette Omslag bevidst. Men den
var vanskeligt stillet, for saa vidt den paa een Gang selv nærede
den gamle Tro og samtidig selv var den, der gav det slette
Eksempel. Man klarede sig da ved ned efter at forbyde
Uskikken eller ved Forsøg paa at udrydde dens Anledning, de store
Barselgilder.

Fra Slutningen af det 16de Aarhundrede fremkom der da en
Række af kongelige Befalinger om snarlig Daab, der paa
een Gang viste den gamle Skik, som man søgte at underbygge
og bevare, og det Frafald derfra, som tydelig nok var begyndt.
Medens gammel Skik, som ovenfor omtalt, krævede Daaben en
Dags Tid eller to efter Fødslen, veg Christian den Fjerdes
Forordning for Hertugdømmerne af Aar 1636 allerede til fire Dage
[2],
og Forordningen for Kongeriget af 1646 til otte Dage efter
Fødslen[3].

For Gejstlige var Fristelsen, men tillige ogsaa Brøden ved at
opsætte Daaben, størst. Allerede tidlig lød derfor paa
Landemoderne Advarsler herimod. Det var ikke uden Brod, naar den
nye Skik betegnedes som Hofskik, og det f. Eks. forbødes "efter
den nye Hove-Sædvane, at forhale sine Børns Daab for skændig


[1] Kirkehistoriske Samlinger V 640.
[2] Chr. IV’s Polizeyordn. 27 Septbr. 1636 f Schlesw. u.
Holst. (Glückstadt 1636.) Bl. F. 2.
[3] Forordn. af 23 Maj 1646. Sjæll. Tegnelser.
R. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:11 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/8/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free