- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
129

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. »Ligge i Barselseng"

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig hjemme, som Sæd er. Om det end ikke sker af Skrøbelighed,
gøre de det alligevel for en Høviskheds og Ærligheds Skyld, paa
det de ingen skulle være til Forargelse og ondt Eksempel og
dermed maaske raade ilde for deres Børn[1]".

Dette Synspunkt blev da det staaende i de følgende to
Aarhundreder. Kvinderne skulde følge gammel Skik uden derfor at
dele Fortids Overtro. "De skulle holde sig hjemme i Huset og
ikke løbe straks ud, otte eller fjorten Dage efter deres
Barnefødsel", siger Niels Hemmingsen[2]. Peder Palladius, der som
sædvanlig er den tydeligste, forklarer det paa sine Visitatsrejser
saaledes for de sjællandske Bønder: "Hvorfor er nu en Dannekvinde
inde forinden sin Kirkegang udi seks eller syv Ugers Tid, efter
hendes Barn er født, efterdi hun haver ikke Djævelen med at
fare udi sin Barselseng"?

"Alle Mænd vide det vel, og alle Kvinder føle det vel, og alle
naturlige Mestere og Læger sige det ogsaa, at ingen Kvinde kan
rettelig vel komme til sin Førlighed igen efter hendes
Barnefødsel før seks eller syv Ugers Tid" ...

"At en Dannemand skal vide at have sin Seng for sig selv
saalænge og lade sin fattige, syge Hustru ligge med sit Barn, om det
er levende, eller for sig selv, om det er dødt. Og naar hun
kommer end oven Senge, at hun maa liste sig ud og ind i Huset og i
Gaarden og gøre, hvad hun kan, at hun da ikke nødes eller
tvinges hen ud til Bagning eller Arbejde, til Høst, til Bryllup, til
Barsel, at forsprænge eller fordanse sig, at forgøre og forarbejde
sig saa, at hun forspilder sin Mælk, forkaster sit Liv eller sit
Barns Liv, eller saa fordærver sig, at hun aldrig føder Barn
derefter, saa længe som hun lever paa Jorden. Der maa saa lidet
ved komme, og besynderlig paa den Tid, hun er et skrøbeligt
Kar, som Petrus siger, og da allermest. Naar hun er da fordærvet,
saa haver du selv gjort det, selv maa du og have det. Mand haver
det, Mand gør sig selv. Forsømmelse tager ikke mere, end hun
kan faa".

"Derfor er nu en Dannekvinde inde inden Kirkegang, at hun
skal skaane sig selv paa saa lang Tid. Og min kære Kvinde!
dersom du varst end saa stærk, at du kunde end gaa ud, førend
din Kirkegangs Tid kom, da skulde din egen naturlige Høviskhed
holde dig inde saa længe, .... paa det at en anden fattig,

Troels-Lund: Dagligt Liv i Norden VIII 9


[1] R. Rørdam:
Danske Kirkelove I 89.
[2] N. Hemmingsens
Postille, oversat af R. H. Reravius II P. (Kbhvn. 1576) Bl. 195.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:11 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/8/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free