- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
173

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Striden om Djævlebesværgelsen ved Daaben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stadfæstet". At det gik saaledes til, paastod Iver Bertelsen senere
fra sit Fængsel i Sorø højt og helligt til Sjællands Biskop, og
han nedlagde Indsigelse imod – hvad han og tilbød at gøre
offentlig for Rigens Raad – at han havde godkendt, godkendte
eller vilde godkende blot et eneste Ord af, hvad der stod i hin
Forpligtelse[1].

Den genstridige var saaledes frelst ved sine Standsfællers
Snarraadighed. Førend han indesluttedes i Klosterfængslet, skulde
imidlertid hans Standhaftighed stilles paa en ny Prøve.
Forpligtelsen var dateret den 13. Februar 1567. Dagen efter maatte han
endnu en Gang møde for Universitetsprofessorerne, der var
samlede i Bispens Hus. Hvad her foregik, forstaas kun ret, naar
man husker Tidens Tro paa Ægteskabets gudvelbehagelige Værd.
Hvis han i dette sidste Øjeblik havde villet antage sin Fæstemø,
vilde et saadant Skridt sikkert være bleven opfattet som Tegn
paa, at hans forstokkede Sind var ved at vige, og yderligere
Benaadning kunde mulig være bleven Følgen. Men selv dette
fraset, maatte Udsigten til Selskab i Fængslet være lokkende, for
ikke at tale om, at han nu, da alt hans Gods var ham fradømt,
nok kunde komme til at trænge til Hjælp af en Hustrus
velstaaende Slægt. Thi i Fængslet vilde der kun blive ydet ham Ly
og Føde, men ikke saa meget som et Klædningsstykke, naar hvad
han gik og stod i en Gang var opslidt.

Det var da en Fristelse af mangfoldig Art, der stilledes for ham,
da Biskoppen ledte hans tidligere Trolovede, Kirstine
Sørensdatter fra Ribe, ind og i de mange lærde Vidners Nærværelse
for sidste Gang spurgte: "Magister Iver! hvorledes vil I have
det med denne Pige, Eders Fæstemø?" Men Mr. Iver bestod
Fristelsen og svarede: "Jeg begærer at være for mig og hun for
sig"[2]. Mod en slig Forhærdelse var der intet
mere at stille op. Afsted gik det da med den fangne ad Sorø til.

*



Klosterfængslet i Sorø var en ganske egen Art af Forvaringssted.
Det benyttedes til Strafophold for Gejstlige, der
havde forset sig i højere Grad, saasom bedrevet Trolddom, Hor
eller lignende. Og Fængslet som Klostret selv mindede stærkt


[1] Dänische Bibliothec IV. (Copenhagen und Leipzig
1743.) S. 8. Anm.
[2] 2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:11 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/8/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free