- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
185

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Striden om Djævlebesværgelsen ved Daaben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rigsraadet, vovede en enkelt sig atter frem. Da Præsten ved
Helligaandskirken i København, Jon Jacobsen Venusin, den 19de Juni
1588 forrettede Barnedaab i sin Kirke, dristede han sig til
paa egen Haand at udelade Djævlebesværgelsen[1].

Den Mand, der saaledes traadte i Forgrunden, mindede i meget
om sin Forgænger. Født paa Hveen – heraf Navnet Venusinus:
fra Hveen – hvor hans Fader var Præst, havde han ligesom
Iver Bertelsen med kongelig Understøttelse udvidet sit Blik ved
Rejser i Udlandet. Venusins Udenlandsfærd strakte sig videst,
han naaede ikke blot til Wittenberg, men ogsaa til Ungarn,
Svejts og Italien. Værdifulde Bekendtskaber stiftedes
undervejs med unge danske Adelsmænd, især Sigvard Grubbe. Efter
Hjemkomsten forøgedes disse med Arild Hvitfeld, Sten Brahe
og Tyge Brahe, med hvis Svigersøn, Dr. Gellius, Venusin nogen
Tid efter blev besvogret. Intet Under da, at han med Saadanne
Velyndere kunde kort efter sin Hjemkomst baade faa et af de
største Land-Præstekald paa Sjælland og, da han blev ked heraf,
blive kaldet til Sognepræst i København.

Saafremt imidlertid Venusin, ægget af alt dette Held, havde
drømt om, at han nu under Adelsherredømmet kunde tillade sig,
hvad han vilde og omdanne Kirken efter Ønske, tog han
storligen fejl. Allerede tre Uger efter hans lovstridige Daabshandling
udstedte Regeringsraaderne i den unge Konges Navn et skarpt
Forbud mod "at opvække unyttige Disputatser" eller egenraadigt
forandre Kirkeskikkene. Hvo, der understod sig til sligt, skulde
"nu ikke mindre end i vor kære salig Hr. Faders Tid uden Naade
blive straffet"[2].

Denne kolde Straale var en meget ubehagelig Overraskelse og
virkede stærkt afkølende paa Venusin. Det omtales ikke, at han
ved nogen senere Daabshandling har udeladt Djævlebesværgelsen.
Spørgsmaalet var nu blot, om han vilde blive angivet
for Regeringen i Anledning af den uregelmæssige Barnedaab
den 19de Juni, og hvorvidt han i saa Fald vilde med Held kunne
skyde sig ind under, at dengang var Forbudet endnu ikke
udstedt.

Angivelsen udeblev ikke; den 13de Oktober mødte fire Mænd
hos Venusin for i Regeringens Navn at forbyde ham at bestige
Prædikestolen. Han slap dog langt bedre fra den hele Sag, end


[1]
Venusins Levnetsløb er udførlig fremstillet af H. Rørdam i
Kirkehistoriske Samlinger 3dje Række I 241-310. -- Om nærværende
Punkt se samstds. S. 249 Anm. 2 og Erich Pontoppidan: Kirchenhistorie
des Reichs Dänemarck III. (Kopenhagen 1747.) S. 582.
[2] Danske Magazin V 87-88. -- Holger Rørdam:
Danske Kirkelove II 444-46.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:11 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/8/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free