- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
186

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Striden om Djævlebesværgelsen ved Daaben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han havde kunnet vente. Hvad enten nu Regeringsraaderne har
været ham venlig stemte og taget Undskyldningen med Hensyn
til Forbudets senere Udstedelse for god, eller de blot simpelt
hen som gamle, erfarne Mænd har indset, at et Tilfælde som
dette hellere burde tages ved tyssende at klappe paa Skulderen
end ved straffende at skabe en Martyr, – vist er det, at Venusin
blev behandlet særdeles mildt. Kort Tid efter stod han atter paa
sin Prædikestol uden saa meget som at have maattet gøre en
offentlig Afbigt; man nøjedes med hans Løfte om, at sligt ikke
skulde ske tiere[1].

Nogle Aar gled nu hen i Stilhed for Venusin, i hvilke han
oversatte Thomas a Kempis’: "Om Christi Efterfølgelse". Stilheden
i Hjemmet blev kun afbrudt, naar hans muntre Husfælle,
Sigvard Grubbe, stundom gjorde sig en glad Dag i sit Herberge –
i en lidt senere Tid kunde den unge Christian den Fjerde ses
med ved slige Lejligheder[2], – eller naar Venusin fik hædrende
Besøg af lærde Udlændinge, som da den skotske Gesandt Petrus
Junius Aar 1594 søgte ham[3]. Men ogsaa bitre Timer kom der;
hans Hustru døde, og en haard Skuffelse var det, da
Universitetet nægtede ham Tilladelse til at udgive et større, filosofisk
Skrift, i hvilken Anledning Venusin højlig beklagede sig over
Professorernes snævre Syn og forældede Maalestok[4].

Saa kom det store Aar 1596, da Christian den Fjerde endelig
blev myndig. Regeringsforandringen medførte afgørende Følger
for Venusins nærmeste Kres. Allerede noget forinden var
Sigvard Grubbe bleven øverste Sekretær i det danske Kancelli, lidt
senere forlenedes han ogsaa med Dekanatet i Roskilde
Domkapitel og blev herved en af Universitetets Konservatorer[5]. Han
voksede saaledes fra at være en god Ven til at blive en
indflydelsesrig Beskytter af Venusin.

Venusin selv hilsede Kongens Regeringsovertagelse med et
dansk Digt, betitlet "Vive le Roi!"[6], hvilket vistnok lagde
Grunden til den Velvilje, som Christian den Fjerde siden bestandig
nærede for ham. Foreløbig kunde han imidlertid intet opnaa,
men maatte være glad til, om han kunde holde sig fast og ikke
rives med i Faldet. Thi en anden af hans mægtige Venner
styrtedes, og det paa en Maade, der drog Venusins Forhold
ubehageligt frem for Lyset. Med Christian den Fjerdes Overtagelse


[1] Kirkehistoriske Samlinger 3dje Række
I 249. Anm. 2.
[2] Danske Magazin 4de Række II 387.

[3] N. Cragii annalium libri VI. (Hafniæ
1737.) præfat. p. 10.
[4] H. Rørdam:
Kjøbenhavns Universitets Historie III 454.
[5]
Samme Skrift III 422.
[6] H. Rørdam: Klaus
Christoffersen Lyskanders Levned S. 257. -- Kirkehistoriske Samlinger
3dje Række I 259. Anm. 4.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:11 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/8/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free