- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
203

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Navne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

allerede faaet en Slags Hævd i Danmark gennem hans Dronning,
Anna Katharina. Men den bragtes yderligere i Anvendelse, da
Christian den Fjerde gav ikke mindre end otte af sine ti Børn
med Christine Munk hver to Navne. Kun da der Aar 1626 kom
Tvillinger, fik de hver nøjes med eet. Sine uægte Sønner
udstyrede han paa samme, rigelige Vis, idet han kaldte dem:
Christian Ulrik, Hans Ulrik og Ulrik Christian. Fællesnavnet Ulrik,
som disse saaledes fik, skrev sig fra Christian den Fjerdes
Morfader Hertug Ulrik af Meklenborg, efter hvem ogsaa Christian
den Fjerdes yngre Broder Ulrik var opkaldt. Æren, der herved
vistes disse tidligere bortgangne, var tvivlsom. I tre Slægtled
anvendtes nu Navnet Ulrik, i Forbindelse snart med Frederik,
snart med Christian, til Betegnelse af Familjens uægte Børn.

Noget ganske lignende foregik i Sverige. Ogsaa her ægtede
omkring Aar 1600 en af Kongehuset en tysk eller dog gottorpsk
Prinsesse og ledtes rimeligvis ad denne Vej til at give sine Børn
Dobbeltnavne. Da der i dette Ægteskab Aar 1594 fødtes en
Søn, opkaldtes denne vel paa gammel Vis efter sin afdøde
Farfader Gustav, men fik i Tilgift Morfaderens Navn Adolf. Det
næste Barn kaldtes Maria Elisabeth, det næste Carl Philip. Og
fra nu af blev i begge Kongehuse, det dansk-norske og det svenske,
Dobbeltnavne almindelige. I Danmark bar næsten alle
Dronninger og Prinsesser i det 17de Aarhundrede Dobbeltnavne.

Eksemplet, der saaledes gaves fra oven, efterlignedes lidt efter
lidt i alle tre nordiske Lande. Noget efter Midten af det 17de
Aarhundrede naaede Skikken ned til Købstadbefolkningen i
Danmark. Før 1660 forekom der f. Eks. i Ribe kun ganske enkeltvis
et Barn døbt med mere end eet Navn, og det var da altid af
udenlandsk Herkomst. Efter den Tid blev det almindeligere, især
opkaldtes Soldaterbørn oftere paa den nye Vis enten især efter
de tyske Officerer eller efter disses Hustruer. Blandt Byens
faste, indfødte Befolkning blev det først Skik at give Pigerne,
langt senere Drengene dobbelte Navne, hvad der er forstaaeligt
nok, naar det erindres, ad hvilken Vej Skikken var indført. I de
fjorten Aar 1670-83 døbtes der saaledes af Ribes faste
Befolkning atten Pigebørn med Dobbeltnavne, men kun en eneste
Dreng, hvilken opkaldtes efter Stiftsbefalingsmanden Grev Otto
Diderik Schack[1]. Hvor sent Skikken er
naaet til


[1] Kinchs Meddelelser i Samlinger til jydsk
Historie og Topografi I 140.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:11 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/8/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free