- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
205

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Navne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aarets Navnekres droges Sindet i religiøs Retning. Uvilkaarlig
følte man sig knyttet nær til sin hellige Navne, der var ens
nærmeste Forbeder i Himlen, og hvis overskydende Fortjeneste
først og fremmest kom de jordiske Navnefæller tilgode. For de
sydlige Landes Vedkommende, hvorfra Skikken var indført, kom
hertil endnu det Forhold, som dog ikke synes at have vundet
Overhaand i Norden, at Navnedagen hyppigt tillige var den
enkeltes Daabsdag, idet Børnene gerne opkaldtes efter den Helgen,
paa hvis Dag de blev døbte.

Navnedagen fejredes paa en til Anledningen svarende Maade.
Det var en religiøs Mindefest. Det gjaldt da om paa denne Dag
ved særlig vanskelige Prøver eller i Mangel deraf ved Bodsgaver
til Kirken at vise sig sin hellige Navne nogenlunde værdig. Sit
verdslige, spøgefulde Udtryk fik dette i, at man paa sin Navnedag
modtog fra Slægt og Venner de saakaldte "Bindebreve". Disse
indeholdt fastbundne Knuder af Silketraad, Hestehaar eller
lignende. Kunde Modtageren ikke løse dem, skulde han bøde med
en Gave til Afsenderen. Da Skrivekunsten blev almindeligere,
ledsagedes gerne Knuderne med nogle Vers.

De Betingelser, der havde fremkaldt "Navnedagen" og dens
Højtideligholdelse, begyndte imidlertid Aar 1600 stærkt at ændres.
Omtrent fra Aar 1550 blev det mere og mere Skik at betegne
Aarets Dage paa nymodens Vis ved deres Plads i Maanedens
Talrække. Følgen blev, at de gamle Helgendages Navne
efterhaanden gik i Glemme. Og dette var ikke en tilfældig
Almanakforbedring med dens Følger, men Haand i Haand hermed var jo
gaaet Reformationens Indførelse, der medførte, at Kirken nu
saa skævt til alt, hvad der mindede om den katolske
Helgendyrkelse.

Indførelsen af Dobbeltnavne var aabenbart et yderligere Udslag
af denne nye Retning. Herved opstod betydelig Vanskelighed
med Hensyn til Navnedagene. Anes Dag var een, Maries Dag
en anden, men hvilken Navnedag skulde nu den have, der bar
Navnet Ane Marie? Eller Sophie Amalie, eller Karen Margrethe
og hvad alle de nye Sammensætninger hed.

Længe kæmpedes der imod. Man søgte at lempe sig, saa godt
man kunde, betegnede et af Navnene som Hovednavnet eller
henlagde de nye ligesom tidligere dem, der ikke fandtes i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:11 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/8/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free