- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VIII Bog. Fødsel og Daab /
210

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Navne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

anerkendte og udelodes sjældent i juridiske Aktstykker, men kun
de allerfærreste af dem var virkelig trængte ud i den daglige
Tale. I Tiltale var det endnu fremdeles hele Aarhundredet ud
Skik og Brug kun at nævne Enkeltnavnet, aldrig Slægtnavnet
med. Og hvad Omtalen angaar, saa var Brugen af Slægtnavne
i det mindste langt sjældnere, end man ved første Øjekast
skulde tro.

Man fristes her saa let til den Fejlslutning, at fordi hine Mænd
altid omtales i de Brevskaber, som nu hyppigst falder os i
Hænde, nemlig retslige Dokumenter, med deres Slægtnavn, har
Brugen heraf ogsaa i daglig Omtale været almindelig. Med samme
Ret vilde man om Nutiden kunne slutte, at det nu er Skik at
kalde enhver ved alle hans Fornavne, fordi disse opregnes i de
retslige Betegnelser af vedkommende. Gaar man derimod til det
16de Aarhundredes private Breve og andre Udtryk for den
daglige Omtale, saa viser der sig her en paafaldende Sparsomhed i
Brugen af Slægtnavne. Oluf Nielsen, Otto Holgersen, Knud
Persen o. s. v., er langt ned i Aarhundredet sædvanlige Betegnelser
for Rosenkranser og Gyldenstjerner. Og dette er vel at mærke
hverken skødesløs eller familiær Omtale; de betegnes
øjensynligt saa til daglig. Selv i Kongebreve helt ned mod Aarhundredets
Slutning træffes Spor af denne Skik. Man kan saaledes læse
mange kongelige Skrivelser til den fynske Lensmand, Hans
Johansen, førend man opdager, at hans Slægtnavn var Lindenov.

Denne gammeldanske Betegnelsesmaade mødtes imidlertid af
en Sidestrøm, der trods al Modstand endte med at rive den med
sig. Ikke uden Grund lød Brugen af Slægtnavn længe
fremmed, den var jo netop ogsaa kun en Betegnelse for
Udlændinge
. Men disse blev tilsidst de toneangivende. Som bekendt
foregik der under Christian den Tredje og Frederik den Anden
en stærk Indvandring i Danmark af holstensk og tysk Adel. Faa
hvilken Maade skulde man nu betegne slige Udlændinge? At
meddele paa dansk Vis, at vedkommende var en Søn af Hans
eller Peter eller Jochum, var en aldeles ligegyldig Oplysning, da
Faderen rimeligvis var hans nye Landsmænd lige saa ubekendt
som han selv. Der var da ikke andet for end at kalde ham,
saaledes som Skik var i hans Hjemstavn, med hans Enkeltnavn
tilligemed hans Slægtnavn. Men blev denne Art Benævnelse først

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:11 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/8/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free