Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Navne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nogenlunde hyppig, saa nødtes den gamle danske Adel tilsidst
til ogsaa selv at følge med. Thi det vilde dog være for galt, om
disse fremmede skulde slutte, at deres danske Standsfæller, fordi
de ligesom Borgerne og Bønderne kun kaldte sig med deres
Faders Navn og et -søn eller -datter føjet efter, ikke ogsaa havde
et Slægtnavn og var af god, gammel Adel!
Saaledes blev Brugen af Slægtnavn ved fremmed Paavirkning
efterhaanden tvungen igennem i Danmark. Dog var mod
Aarhundredets Slutning den hele Skik endnu ikke ret trængt ned i
den lavere Adel, ligesom enkelte af Tidens bekendte Mænd, som
Hans Johansen af Slægten Lindenov, Sten Maltesen af Slægten
Sehested og flere, endnu fremdeles kaldte sig og kaldtes paa
gammeldags Vis. Der var da endnu ikke noget pudsigt i Klangen,
naar Christian den Fjerde paa sin Nordkapstur sejlede under
Navn af Christian Frederiksen. Først i det følgende Aarhundrede
trængte Brugen af adelige Slægtnavne helt igennem i Danmark.
Ved denne Udviklingsgang afbrødes ganske en anden, der,
hvis Danmark havde faaet Lov til at leve sit eget Liv, mulig
kunde have faaet Betydning. Det var Brugen af Navne paa
Gaarde som en Slags Familjenavne. Hvor dybt rodfæstet
denne var i Norden, kan ses af, at i mange Egne af Danmark
har den holdt sig blandt Bønderne lige ned til vore Dage. I
Norge, især det Vestenfjeldske, er det samme Tilfældet, man
behøver blot at mindes et Navn som Synnøve Solbakken[1]. Paa
Øen Gotland kaldes ligeledes Manden efter Gaarden, Lars
Andersson Larsarfve f. Eks. I Dalarne gælder samme Skik, om end
de to nævnes i omvendt Orden, Gaardens Navn først, Mandens
bagefter. Alt i det 16de Aarhundrede brugte man saa. "Tomte
Larses Hustru" f. Eks. er bekendt fra Gustav Vasas Historie
[2].
I Frankrig havde denne Art Betegnelse sejret, og Gaardens
eller Slottets Navn med et "de" foran var i de fleste Tilfælde
gledet over til at blive den adelige Slægts Navn. Det er uden
Tvivl samme Tanke, der ligger til Grund for det tyske
Adelsmærke "von". I Danmark var den tilsvarende Brug stærkt oppe
i det 16de Aarhundrede, og det var fast Skik efter en
Adelsmands Navn altid at føje "til" den og den Gaard: Niels Kaas til
Taarupgaard, Peder Munk til Estvadgaard, Christoffer Valkendorf
til Glorup o. s. v. Hvor stærk Trangen til denne Tilføjelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
