Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger, Adam Gottlob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 Det nittende Aarhundrede.
at leve, efter at Tegnér havde bragt ham den smukke Hyldest
i hele Nordens Navn, vedblev han utrættet til det sidste at
udfolde den samme frodige Produktion, som bestandig havde
været betegnende for ham. Der kom vel jævnlig svagere
Arbejder fra hans Haand, men der kom ogsaa en Mangfol-
dighed af herlige Værker, som fuldt ud var hans Digter-
genius værdige. Sine fleste og bedste Lavrbær vandt han i
disse Aar ved sine Tragedier. ,,Tordenskjold" og ,,Dronning
Margrete", begge fra i 833, vare ganske vist ingenlunde tra-
gisk anlagte og heller ikke udmærkede ved nogen dyb For-
staaelse af de Tider og Personligheder, Digteren skildrede,,
men udsprungne af en frisk og beaandet Følelse og derfor
som Helheder af en ikke ringe poetisk Virkning, ligesom der
ogsaa findes Partier i dem, der fra et strængere dramatisk
Synspunkt maa betegnes som fortræffelige. Mindre Held
havde han med sin ,,Sokrates" (1835), hvis Æmne da ogsaa
laa ham yderst fjærnt; derimod var hans ,,Dina" (1842) en
Overraskelse ikke blot ved den Friskhed og Kraft, der ud-
mærkede dette Værk, men ogsaa ved den i Sammenligning
med hans øvrige Tragedier, i alt Fald med Undtagelse af de
første, langt dybere gaaende Karakteristik, Digteren havde
givet af de handlende Personer, særlig af Hovedpersonen.
En væsentlig Indvending mod dette Drama er rigtig nok den
i høj Grad uhistoriske Maade, hvorpaa de velbekjendte Begi-
venheder og Personligheder ere omformede, men Resultatet
af denne, om man saa vil, i og for sig mislige Omformning
er unægtelig bleven et skjønt og harmonisk Kunstværk. I
sine sidste dramatiske Arbejder vendte han sig atter til det
gamle Norden; ,,Landet fundet og forsvundet", ,,Amleth"
og ,,Kjartan og Gudrun", vidnede med al deres Forskjel-
lighed i Karakter og Anlæg i lige høj Grad om, hvilken
Flugt han endnu kunde tage paa dette Omraade, hvor han
følte sig hjemme som paa intet andet og derfor altid naaede
højest, om hans Fantasi end laante hans Digtersyner andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
