- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:63

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Der er en Tid, man higer
Til Sirius’ers Riger,
Til Soles høie Sol;
Man elsker Eminentsen.
Det er Reminiscentsen
Af Barnets høie Stol.
Naar du dig nærmed Himle,
Jeg tænkte: Himlen veed,
Hvor han saa høit kan svimle,
Og falder ikke ned.

Du skiænkte mig din Lyre,
Da Sukker, Rum og Syre
Os giorde Hiertet blødt.
Jeg klimprede, jeg snakked –
Snart blev mit Vers for blakket,
Snart blev det mig for sødt.
Algodhed i det Høie
Da fandt Barmhjertighed,
Den aabnede mit Øie, –
Og væk jeg Lyren smeed.
– – –

Dog, tænkte jeg: hvad Fanden,
Hvo nægte kan, at Manden
Besidder sit Talent?
Imedens om han tripper
Bisweilen som Skiærslipper
Han synger excellent.
Men som paa Svar jeg bødte,
Og havde Skaden qvalt –
Saae jeg dit Vers til Goethe
Og i Forundring faldt.

Hvad? Synger Han "for Pøbel?"
Sligt ormestukket Møbel
Vil styrte Helten ned?
Du! høit en Jens for Piger,
Som Goethes Kiortelfliger
Bør kysse med Besked!
Hvis Spring er lig en Lax’es
I Taarers salte Sø!
Jens Baggesen maa baxes!
Jens Baggesen maa dø!
– – – – –


De satiriske Digte læste Oehlenschläger for sine Venner, men de
bleve først trykte i "Erindringer". Utvivlsomt er deres Indhold dog ad
mundtlig Vej kommet Baggesen for Øre, og det tjener den ældre Digter
til Ære, paa samme Tid som det vidner om hans let omskiftelige Sind,
at han desuagtet faa Aar efter kunde række Haanden ud mod sin unge,
af Lykkens Medbør saa højt baarne Digterfælle, saaledes som det skete i
Digtet "Nureddin til Aladdin".

Imidlertid bruste Vældet i det unge, frugtbare Digtersind med ustandselig
Kraft. I Begyndelsen af Aaret 1803 fremkom Mindedigtet over Billedhuggeren
Wiedewelt, kun nogle Maaneder efter det storslaaede, symbolsk-romantiske
Digt "Den gamle Kæmpe Cometes", og omtrent samtidig Syngestykket
"Frejas Alter", som Teaterdirektionen havde forkastet, og som Oehl.
senere omarbejdede og fik antaget til Opførelse, men som aldrig opnaaede
nogen Scenelykke. Og endnu før Aaret var gaaet til Ende, tryktes i
Rahbeks "Charis" for 1804 "Første Sang af Edda, Epopee i 24 Sange"
(senere optagen i "Nordens Guder") med de navnkundige Indledningsstrofer:

"Et Sagn, fuld værd at høre,
med gamle Runer staaer.
Laaner mig Eders øre,
mens jeg Guldharpen slaaer!

Hvad i de mørke Skrifter
er tegnet om Leg og Krige
og Gudernes Bedrifter,
det vil jeg Eder sige"


Behandlingen af den nordisk-mytologiske Sagnkreds fortsættes umiddelbart
efter med "Thors Æventyr hos Utgardeloke", men derpaa forlader
Digteren den yngre Edda for at opsøge sig en anden Form for sin
nordisk-romantiske Digtning, idet han, af den ældre Edda, vælger det gamle
Vølundskvad til Grundlag og i sin "Vaulundurs Saga" forbinder de
to Hovedstrømninger i sin Ungdomspoesi: den oldnordiske og den
naturromantiske. Der er i denne Digtning, givet i Prosaform, en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free