Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johannes Carsten Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
"Bajazet" og "Tiberius" udkom kort Tid efter Hjemkomsten, 1828,
og i 1829 udsendte Hauch "Gregorius den Syvende" sammen med et
næsten helt forfejlet Drama: "Don Juan", hvorimod Æventyrdigtet
"Hamadryaden" først udkom 1830, netop paa det Tidspunkt, da J. L. Heiberg
besørgede Efterspillet til den Baggesenske Fejde, sekunderet af Henrik
Hertz, medens Hauch sammen med P. Hjort og Chr. Wilster ligesaa ivrigt
og trofast som før drog i Felten for Oehlenschläger.
Den Heibergske Kritik var heller ikke Hauch god; den bebrejdede
ham Formløshed og altfor megen Tunghed i Emnernes Behandling. "Følgen
var", siger Hauch, "at Publikum, der i Begyndelsen modtog et Par af mine
Dramaer med Bifald, nu vendte sig bort fra mig og betragtede Alt, hvad
jeg havde digtet, som formløse, chaotiske Misfostre. Til Lykke var der
dengang en stor Elasticitet i min Sjæl, saa at jeg, Skjøndt jeg vel
undertiden kunde tabe Modet og lade Hænderne synke, dog snart rettede mig
op igjen og vandt min Ligevægt tilbage. Der opsteg ogsaa dengang bestandig
saa mange nye Digtertanker i min Sjæl, saa jeg aldrig aldeles,
naar jeg blot fik Lov til at aande frit, kunde opgive min poetiske Virksomhed,
der tværtimod, ligesom tidligere i Modgangens Dage, ogsaa nu blev
min bedste Trøst."
Efter Tilbagekomsten fra Udenlandsrejsen var Hauch bleven Lektor
ved Sorø Akademi; herfra deltog han i den literære Fejde i Aaret 1830,
og herfra udgik ogsaa hans nærmest følgende Digtninge: "Carl den Femtes
Død" (1831) og "Maastrichts Belejring" (1832). Trods adskillige
baade dramatiske og rent poetiske Fortrin vakte dog intet af disse Arbejder
synderlig Opmærksomhed, og end ikke Tragedien "Svend Grathe eller
Kongemødet i Roeskilde", der fulgte ni Aar efter, i 1841, og opførtes paa
det kgl. Teater første Gang 30. April 1842, gjorde videre Lykke -
den gik kun 4 Gange over Scenen - Skjøndt Digteren her langt mere
end i noget foregaaende Arbejde viste Herredømme over den dramatiske
Teknik og havde lagt Vægt paa en rask fremadskridende, virkningsfuld
Handling. Derimod fremkaldte "Svend Grathe" et Omslag i Heibergs
tidligere saa skaanselsløse Kritik, der nu stillede sig endogsaa stærkt
anerkjendende overfor dette Arbejde. Endelig lykkedes det Digteren med
"Søstrene paa Kinneknllen", dramatisk Eventyr i 3 Akter, at vinde
Publikums Øre ogsaa fra Scenen. Det ligesaa poesifulde som tankerige Arbejde
gjorde stor Lykke - opført første Gang 26. April 1849 - og holdt sig
en lang Aarrække paa Repertoiret.
Men forinden havde Hauch faaet fast og sikkert Tag i Læseverdenen
ved sine Romaner, af hvilke Rækken aabnedes med "Vilhelm Zabern, en
Autobiografi fra Christian den Andens Tid", som Digteren udsendte
anonymt (1834), hvad der er betegnende for de bitre Erfaringer, han havde
gjort med sin forudgaaende Produktion. I 1836 og 1839 fulgte de to
Romaner "Guldmageren" og "En polsk Familie", der vakte en ikke mindre
velfortjent Opmærksomhed, og i 1845 "Slottet ved Rhinen eller de
forskjellige Standpunkter", en interessant og aandfuld Fortælling,
som dog manglede de foregaaende Romaners brogede og virkningsfulde
Komposition og derfor ikke i samme Grad vandt et større Publikums
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
