Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - helde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
men kuude vcere yderligere Forvanskning?). — Helbred, fordum Helbregd(e),
Compositum — nst. Heil -Brigd (2det Led : Vending, Forandring, Tilstand;
Rod som i bebreide). — hellig — nst. heilag, ht. heilig (i nogle Composita,
som Helligbrode, indeholdes et fordums Subst. Helg). Helgen er forskjellige
Cafus i Sing. og Pl. af den plt. Form hillich, der ligl. indeholdes i Hillemcend
(hellige Mcend). — I Bornenes ’helle min Leg’ indeholdes enten det gamle
Subst. Helg, eller Form af det gamle at helge. — Hellefiynder hedder i Sy.
KelZllundr» (cf. isl. Keilazr liskr).
helde, gd. Uhelle — nst. hella (item: halla); pit. og ght. helden (i celdste
Ht. ogfaa et haldeen), med Sb. Halde. Germ. KaltK-, hvori -tk- kan vcere
Suffix. Forgerm. kal(t)-. Cf. huld.
Hellebarde, Laan af nt. Hellebarde, ht. Hellebarte, fordum Helmbarte.
Helm (Hjelm)?, el. gt. Helm (Haandtag)? 2det Led betyder Bxe, og henfores
af t. Etymologer til Bart (Skjceg); imidlertid pasfer Roden i germ. Karian
(ferire, staa) ogfaa.
hellere, helst, gd. helder (isl. Keld-r) helst (-e Tilvcext; heller bruges
endnu, mest i heller ikke, ikke heller); got. Kald-i8; i t. halt er Comparativ
fuffixet forsvundet. Kald- congruerer med Rod i holde.
helme ? nu standfe; i Skanne kun om Smerte (lindres); maaste opr.
stjule (for Bevidstheden); cf. a. f. oferkelman overdcekke; isaafald Stamme forn i
Hjelm. Eller -m- for -n- forn i rodme? (Gram. 8 102. e.).
Helt, Laan af t. Held; gt. Helid, Heled (ligl. laant i celdre D.). Gnst.
Hol-d-r (isl. o), Odelbonde. Germ. Kal-itK-, -utk-. Simplex : isl. Kal-r
Mand. Pleier at henfores til Roden i hcele (Dcekkende Beskyttende) : Kal,
sorgerm. kal; passer ogsaa til den i /3t»v-xo<?.-ock Hyrde; x«/!..0/u«e driver; lat.
ecil-ere dyrke, eSI-nnus, samt oel-er hurtig, eiil-über Slange; <ex-)eel-Bus op
hoiet, der regnes — lithauist <iBx)kelwB ophoiet; ind. ksi- drive, m. M.
Helt (Fist)?; forhen Hielt; Rod forn i Hjalte.
Helvede, gd. Hel-Vite, egtl. Straf i Hel(hjem), eller Paalagt af Perfonen
Hel; viita, straffe, findes endnu i Nst. og Sy. (skulde nu i D. hedt vide); nht.
verweitzen, nu forvansket til verweisen; Rodform nit- horer fammen med vide
(f. d.). — Om Hel, germ. Ml-i-a, haves forskjellige etymologiske Hypotheser,
Roden passer bl. A. til den i hcele (stjule); item til den i hale (s. d.); og til
den under Helt omtalte; o. fl.
hemme, gd. *hemie, nst. hemja; sy. Kamma; t. hemmen; germ. Kam-i-au,
vel egtl. binde om Benene af et Dyr for at hindre det i at lobe; cf. nst. Hom
(isl. n) i Hombot, Kncehafe; plt. Hame (Hinterfchenkel, Schinken), e. Kam.
Forgerm. kam- (maaste det, der betegner Hvelvning; se under Ham, Hammer).
hemmelig se Hjem.
hen er en Sammensmeltning af heden (de Heden-, Hen-farne, o. l.) og
plt. hen — ht. hin, celdste ht. hina, af samme Rod som Pronomina med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
