Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - hviske ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
Germ. dxvin- dv»ain- dvin-. Fergerm. «ruain- o^uln ikke sundet. (Ikke —t.
weinen, nt. weenen, d. vene, gnst. weina).
hvirre, Hvirvel, se hverve. hvis, se hvo.
hviske, hvisle; nst. nu kvista, kviskra, kvisla (isl. med i, der ikke kan
komme i Betragtning), e. wdigper, wdiBtle, ht. wispeln, He. l (e) kunde vcere
Aflyd til Vocalen i hvcese. Rimeligere ere Ordene directe at derivere (ligesom
hvisse, visse for Vern), af Interjection (hvis! hvist!). — hviste (kaste) henferer
V. S. O. til Interj, hvist!
hvo; gd. hwa (o), Dativ hweem (tidlig brugt som Acc.), Gen. hwess
(hwas), nu hvis (nu tillige Conjunction); Ntr. hvad; gd. hwat, Dativ hwi,
nu kun Adv. hvi. Pronominalrod, germ. (og got.) dwa-, fergerm. czua- : lat.
cM-8, ciuo-6; xo-^^n?,
ind. Ka-8. — hvilken af hwi-liik : lig hvad;
-en Acc. Masc.-Endelfe, tillige Ordet ’en’ sat bagefter; har medfert Ntr.
hvilk-et (for hwi-likt). — Af samme Rod: hvor, gd. Hroar; o langt og kort;
har tillige fortrcengt det gamle hur(e) — fv. duru, og udtales i denne An
vendelse kun kort. hvordan se -dan; hvorlunde Casus af tabt Lund (Maade),
hvorledes af Led (Vei). — hveden, opr. hwadan. — hver, hverken, s. d.
hvoelve (e); ifelge ht. welben (nu wolben), med ght. Ipf. walb (p), er
germ. Form dwalu-i-an; fergerm. czualbd-^„lunggrammatikere" opstille c>u—ln-,
cf. xo^o3, men intet Spor af l i Ht. anferes^; -dd- vel Suffix? (cf. -lo^-o^v
Top? dettes Rod kunde vcere den under Holm, Halm anferte). — Obsolet Sb.
Hvlllv, Hvcelv; hvalt for hvelvt, hvalvt.
hvcese; fv., nst. hvcecesa (nst. nu kv-), a. s. wdeBan (e a. f. Omlyd i For
hold til « af germ. 3: kan ogsaa skrives le). Germ. dwi>B-i-an, Aflyd til d>vuB-,
se hoste. Fergerm. OMB-: Aflyd <MB-, cf. lat. nMri klage, c>ueB-tuB.
Hyben (fordum : Hiuben-Trce), gd. *HiuPe; -n tilsal, vel egtl. Artikel:
nst. Hjupa, nu ogsaa N-jupa; sv. nu n-vpon; a. s. deop (e. dim; ght. Hiefe.
Betyder opr. Capsel, Hylster. Germ. diup-, som i gnst. Hiup-r (Treie). Aflyd
Kuv-: ust. Hypja (poseagtig Fold), hypja (svebe). Cf. naup- : Hob. Germ.
diup- daun- duz)-. Fergerm. Kauo- Kut,-; cf. lat. eubare (ligge).
hngge, hyggelig (gaaede af Brug, og fornyede ved norst Import; ifelge
Molbech); omhyggelig; gd. *hyggie, nst. hyggja (betcenke); germ. duz-i-a»;
Derivata af Hu (s. d.); Fordoblingen af g er phonetist Udvcext.
hykle, Laan af plt. huuchelen (ult) — holl. duiedelen, ht. heucheln, alle tre
temmelig nye, og alle med ch, som om Nt. havde laant fra Ht. Henferes af
Nogle til et ht. hauchen, ght. huuchen ?: hocken (se Huk), cf. nst. hykla „gaa
med krogede Knce, usikkert, som stamfuld"; af Andre til nht. hauchen, ghl. og
plt. huuchen (aande, stenne), hvori ch (for k) i Plt. forklares af Herkomst fra en
angiven Interjection : huuch!
Hyld, gd. Hyll, forn i Nst. Cf. Plt. Holdern, Holder- el. Hollern-Blomen;
ht. Holunder, ght. Holre. 2det l i Hyl-l er Suffix; Rod forn i hul, — Formelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
