Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Morter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
d. nu more, hvorefter mor- for os har faaet Vcerdi af Ordrod : morsom,
Morstab.
Morter, gjennem Plt. af lat. mortarium (med Udtale Morteer hores det
som fremmed).
MoS (oo), Laan af plt. Moos — ht. Mus (ght. Muos). Herer vel sammen
med nst. moosa (varme; halvsteges; dose). Kan vcere Aflyd til mase. Germ. 3
efter lang Vocal indeholder flere Muligheder; men gjcengs Derivation af germ.
MUS- fra Rod mat- (se Mad) er neppe rigtig. — T. Derivatum er Gemtise,
der benyttes af os i daglig Tale.
Mos (tort lukket o) — t. Mos (der fordum tillige betegnede Mofe ?:
Grund, hvor mosagtige Planter trives). — Deriv. : Mose — nst. Mofe (fy.
nu mosBa), hvilket tillige betyder Mos. — Germ. m«8-; Aflyd miuB- sees i
ght. Mies (Sump), og vistnok (med r af s) i nst. Myyr (hvoraf „Myrejern",
„M yr em alm"). Fergerm. muB- : lat. muB-eus Mos.
Most (kort luttet o), gjennem T. af lat. muBtum.
Moster o: Moder-Soster.
moren, efter Molbech af nt. machscheen (holl. nu miBBebien) : maaste; i vor
Bevidsthed attraheret til lat. mox, snart.
Mudder, med sy. muclcier, Laan af nt. Modder; ht. og g. e. Moder (e. nu
motber); item plt. Mudde, e. mu<l, sy. moclct, He. „Vorgeschichte dunkel".
Germ. mull-; fergerm. m— clb- scf. «o^-03 Tummel?).
muelig, fordum mugelig; maa, med nst. mogeleg, sy. mMB> vcere Laan
af plt. mogelik, dog daniseret ved u for 0, idet ’maa fordum i Inf. hed muge
— plt. mogen; ht. nu mogen.
Muffe, fra T.; der vel fra Romanist : it. ea-mumrre formumme, He.;
„lat. mullula schon im 9ten lahrh." (817 efter Brachet). Herkomst übetjendt.
sHenferelsen til gt. Mouwe, Erme, er umulig). Mon ’dunet’ betegnet som
’stimlet’; Dun og Skimmel kunne se ens ud; it. multo stimlet; t. Muff, Skimmel,
er nyere; Oprindelse interjectionel? m’t!).
muge (nu mindre bekjendt), se Mog; gd.
nst. moka.
muggen, med mugne, og det sjeldne Mug(g); ligl. i Nst.; betegner der
tillige Taageregn; nst. Deriv. : Mygl, Mygla, mygla, sy. moBel, M08I2;
e. muBBv vel fra D. Hvorledes 88 her er opstaaet (og altsaa fjernere Ety
mologi), vistnok vansieligt at godtgjere.
et Muk, mukke, laant fra T.; i Holl. moKKen : »alleillBel van een onomatop.
mukk! ter aan<lui<linB V2N een Korten 3nau^,v» (Vrissen).
en Muk (Hestesygdom) Laan af plt. Muuke; ght. Muuche (uu ht. Maule
med nt. k); „dunkeln Ursprungs ; wielleicht zn . got.
weich" <mukamo6i);
se myg.
Mukkert, med uegte -t, af holl. moker Hammer; ikke oplyst.
Mulct : lat. mulet2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
