Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P - plump ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
pluciuer; it. pilueeare (plnkke Druer); opr. nappe Håar. — plump !, plumps !,
plumpe (-se); Onomat. ; ialtfald Adj. plump er fra T. — plumre, med sy.
Dial. plummsa, horer sammen med foreg. — plus, rent lat. — pluste, pjuske;
Simplex : plt. pluusen (zausen), med Deriv. plusteren. — Mnlig udvitlet fra
Ply(d)s, plt. Pliis He. : Haarstade, af fr. peluebe, pelouße, it. peluxxo, af lat.
piluß Håar. — plyndre : t. pliindern, Plunder wegnehmen, af plt. Pluude (it) :
Gerumpel, bes. von Kleidern, Bettzeug saf Plume? Fjer). — Plog (gg). Plok
(at ploke), fra Nt. : Plugge, Pluk, Plok; ht. Pflock; e. pluß, >ot oeltio orißin :
Irißb pine, ploe», He. (Vistnok er Blok, f. d.. opr. samme Ord og ugermanistt).
— Pode, pode af nt. Pote, poten, med Impe, t. impfen, e. imp »l’iom 1.0>,v
Lat. impotuß, 2 Bralt (I.ex Ba!iea) : «««pvwx». — Pog , gd.
som i Sy.,
Nst.; betyder Kjep (Bet. lille Dreng’ i D. og sy. Dial., cf. Pode. er afledt;
nst. poka : vrante, med Pok : en Fortrydelig. ogsaa : trodsig Dreng, tan vcere
et andet Ord); cf. nt. Poot : Dott, e. poke rage, »6eltie«. sUvedtommende :
sy. poike. nst. Peyt, fra Finst). — „poifodet", Dial. poie (tåge svcere Stridt) :
plt. Paiefoot, „viellcicht aus Padiefoot, padien", se Padde. — Pokker (Hud
blcerer; Vet. „Djcevel" illegitim) : nt. Pocken, e. poek, «probablv l^ellie, alliell
to poke (baß), poeket; lrißb pueuicl : pustul6", He. — Pol :
gj. Lat. og
T.— (polere:romanistt). — (’polisk’, „velforpolitist", Molb.). — (polstre,
ht., se Bolster). — Pomp : 55««^, gj. Lat. og T. — Poppel : populuß, gj.
Nt. — Pore :
Vei, gj. Lat., Fr., T. — Porrelog (u): porrus. — Pors?,
ligl. t. (ht. nu Porsch, Porst) (Vigfusson: trom porruß>. — Port : porta, gj.
Fr. og T. — (Porter : «clrink ot I^ou<lon porterß« : Porteurer). — Pose, plt.
Pose (aufores i Bet. Pennepose), ght. Pfose, „gewiss aus dem Slawischen :
pHaßu Gilrtel", He. — Post (Stolpe) : lat. poßtlß. Ellers Post : lat. poßitu3.
-a, -um; gj. Fr. og T. — (Postei : Plt. Posteie He. : paßtata : -??«^). —
Pot, Potte i Germ. og Rom. fra Celtist : »Irißb pota, Welßb pot», He. (Vig
fusson: trom lat. potuß. Drik) (Potaste herer hid). — Pote fra Plt. (ht. Pfote);
cf. fr. patte, pataucl, se Padde He.; pege mest til Celtist. — Praas ? ligl. sydsv.
Dial. og Nordfrisifl (Molb., V. S. O. tcenke paa brase). — Pragt (Prcegtig) :
t. Pracht, i Gt. Larm: „a. d. Vracht fuhrt auf eine germ. Wz. brali- larmen";
Andre mene : „zu brechen". — praie holl. praaien, «>vaarßebi^nliM nit enßl. to
prav.,.— prakke. Prakker : nt. prachen, Pracher (Tigger He.); e. proß (provißionß,
8»t by proßßinß>, g. e. proKe Hc.; » tveitle? probablv trom
procio, to poke,
eonluß6<l >vitb lt,at. procare, to aßk.» (cf. Tiggerstav). — prale fra T.; holl.
prale» (",»ietß met 2eKerb6i<l>>): „vgl. ndl. brallen, e. braxvl, fr. brailler. celtisch
t»raßal larmen, pralen" ; »brawl, l^eltie» ; hos os: „bralle". — Pram, af m.
Prallin; „aus dem Slavischen : pramu; Wz. par-» (se fare He.). — prange
(prunke), fra T.; ght. praugen, brangen, „Ursprung dunkel; Beziehuug unsicher
zu Pranger, Zwangsbehalter", He.; dette herer til et uoplyst pranß«n (trytte,
kue), allerede i Got.; dertil herer vel vort prange (prutte; egtl. klemme?),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
