Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - 4. 1525. 14. Marts (Segeberg). Overenskomst mellem Frederik I og Byerne Lybæk og Hamborg angaaende Indretningen og Brugen af en Skibsfartskanal fra Trave til Elben - 5. 1525. 17. Marts (Segeberg). Reces mellem Frederik I og Lybæk angaaende Overdragelsen til sidstnævnte af et Slot med tilhørende Len i Danmark paa et vist Aaremaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 1525. 14. Marts.
und gescreven is na Cristi gebort vofteinhundert darna im vif
undtwintigesten, dinxtedages na dem sondage reminiscere.
5.
1525. 17. Marts (Segeberg). Reces mellem Frederik I og Ly
bæk angaaende Overdragelsen til sidstnævnte af et Slot med
tilhørende Len i Danmark paa et vist Aaremaal.
Original paa Pergament (med Kongens Segl) i Lybæks Trese,
Nr. 294.
Ved det i Tilslutning til Malmøtraktaten af 1. Sept. 1524 adstedte
Brev af 2. Sept. (se ovfr. Nr. 3D) havde Lybæk faaet Løfte om 400 Gl.
aarlig af Gullands Indkomster. En nødvendig Betingelse for dette Løftes
Virkeliggørelse var imidlertid Søren Norbys Fjærnelse fra Gulland, men
denne fandt trods Malmøtraktatens Bestemmelser og Overenskomsten af
22. Sept. (se ovfr. Nr. 3E) foreløbig ikke Sted. Da han desuden ved
blev i lige saa høj Grad som før at forstyrre Hanseaternes Handel paa
Østersøen, opstod der i Lybæk en stærk Misstemning mod Danmark,
som man endog beskyldte for at handle i hemmelig Forstaaelse med
Søren Norby. Lybæk forlangte bestemt, at der skulde gribes til ener
giske Forholdsregler mod ham , og der aftaltes et Mode i Segeberg i
Marts for at komme til Enighed om Erstatning til Lybæk og kraftige
Forholdsregler mod Søren Norby. Forinden sammenkaldtes de jydske
Rigsraader til et Møde i Aarhus i Februar for at raadslaa herom.
Paa Mødet udtalte Rigsraaderne sig i deres Svar paa Kongens Propo
sitioner for et forenet dansk-lybsk Angreb paa Søren Norby; naar Gul
land ved Lybæks Hjælp var blevet erobret til Bedste for Danmark,
havde de ikke noget imod, at Lybæk fik Overskuddet af Gullands Ind
komst eller et andet dansk Len paa et vist Aaremaal, dog skulde Slots
loven holdes til Kongens og Rigets Haand.
Den 10. Marts aabnedes Mødet i Segeberg, hvor der foruden Kongen,
hans holstenske Raader og Lybækkerne ogsaa var mødt Udsendinge
fra Hamborg og to befuldmægiigede fra det jydske Rigsraad, Biskop
Stygge Krumpen af Børglum og Domproast i Yiborg Knud Henriksen
Gyldenstjerne. Samtidig med Mødets Åabning kom der Efterretning
om Søren Norbys Indfald i Skaane, og det blev nu end mere nødven
digt for Kongen at komme til en Forstaaelse med Lybæk. De lybske
Afsendinge førte et meget skarpt Sprog, erklærede først ikke at ville
yde nogen Hjælp og stillede siden som Betingelse for en saadan, at
Kongen skulde lægge Skibe i Øster- og Vestersøen mod Hollænderne,
der efter deres Paastand havde understøttet Klavs Kniphof og spærre
Sundet for dem. Herpaa vilde Frederik I dog foreløbig ikke indlade
sig. 14. Marts blev man enig, paa det af de jydske Rigsraader an
givne Grundlag, om en Erstatning til Lybæk for de 400 GL, som
Byen nu gav Afkald paa, og for Udgifterne ved den Hjælp, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
