Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 25. 1578. 28. Aug. 399
tryk, da deres Herre ikke havde bedt om en ISaarig Stilstand; han
vilde have en evig Fred, og Gesandlerne gik ud over deres Instruks
ved at gaa ind paa den 15aarige Stilstand. De russiske Raader holdl
paa, at de Danske havde bedt først om 20, senere om 15 Aar. Begge
Parter beskyldle hinanden for Løgn, ja Formanden for de russiske
Raader spyttede endog paa de kongelige Gesandter. Den russiske Tolk
havde imidlertid under denne Strid kradset »begeret« ud og sat »ge
beten« i Stedet, hvilket de danske Gesandter maalte finde sig i. An
gaaende Vdfyldningen af den tomme Plads i Artiklen om Forhindrin
gen af Krigsfolks Passage gennem Sundet kunde man heller ikke
blive enig. Czaren, der sod og ventede, blev utaalmodig og sendte
flere Gange Bud ind til sine Raader. Da Enighed ikke kunde opnaas
og Russerne ikke vilde lade Originalen skrive om, foreslog de Danske,
for at Pladsen ikke skulde slaa tom, at man skulde drage en Linje,
ligesom man plejede al gøre i Slutningen af el Dokument, men det
vilde Russerne ikke gaa ind paa. Man blev da med Czarens Sam
tykke enig om, at Ordene »wieder die Naugardische . . . zu gestatten«
skulde skrives to Gange, det kunde saa se ud som en Forseelse af
Skriveren.
Endnu havde man det Uheld, al det Pergament, hvorpaa det
kongelige Eksemplar skreves, ikke var stort nok. Da Czaren ikke
vilde vente, indtil et nyt Eksemplar kunde blive skrevet rent, lod den
russiske Kansler Artiklen om »die reehtsuchung der kaufleute« gaa
ud, da den ikke var af stor Betydning, men i det af Czaren udstedte
Eksemplar optoges den.
De danske Gesandter hængte nu deres Segl under Traktaten, og
denne læsles derefter op for Czaren. Efter Oplæsningen sagde Czaren,
at hans Raader havde forseet sig ved at gaa ind paa et Møde paa
den norske Grænse i 1579. Da det allerede nu var Høst og Vejen
var saa lang, kunde han ikke sende Gesandter til den Tid. Man
skulde meddele ham, hvilke Klager man havde, saa vilde han lade
dem undersøge og derefter sende Gesandter til Kongen. Jakob Ulfeldt
erklærede hertil, at da der var Stridigheder paa hele Grænsen, kunde
man ikke specificere dem; Sagen kunde kun ordnes ved en Besigtelse
og et Møde paa Grænsen; der var ogsaa Tid nok. Skønt Czaren ved
blivende holdt paa, at Tiden var for kort, og forlangte at faa angivet
de Steder paa Grænsen, hvor der var Strid, kyssede han dog Korset
paa Traktaten, hvorefter de kongelige Gesandter aflagde Ed paa den.
Da de danske Gesandter var komne hjem til deres Logis, kom den
russiske Kansler Andreas Solkau til dem og anmodede om, at Mødet
paa den norske Grænse alligevel maatte blive udsat til 29. Juni 1580.
Da det var Czarens Begæring, gik Gesandterne ind paa det, og 7087
blev raderet ud og 7088 skrevet i Stedet.
Efterat Gesandterne havde mindet baade Czaren og Kansleren om
deres Løfter angaaende Fangernes Frigivelse og faaet Tilsagn af Kans
leren om, at Fangerne skulde blive dem overleverede i Dorpat, afrejste
de 29. Aug. Rejsen tilbage blev ligesaa besværlig og langvarig som
Rejsen til Czaren. De maatte opholde sig hele Oktober Maaned i
Dorpat for at vente paa de russiske Gesandter, der skulde med til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
