Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 1603. 6. April. Nr. 12.
Patenter af 18. Oki. 1601 og de i de svenske Besværinger af 18. Febr. inde
holdte 13 Punkter 1, som ikke var behandlede særskilt, veksledes 3 Indlæg
fra hver Side 2. Klagerne over Opbringelsen af de lybske Skibe og Gods
paa den danske Konges Strømme afviste de Svenske som dette Møde uved
kommende. Det var desaden sket mod Hertug Karls Forbud og siet ikke
paa den danske Konges Strømme, medmindre denne da vilde holde den
aabne Sø for sine Strømme og under det Paaskud hævde hele Østersøen
for sig. Med Hensyn til Patenterne hævdede de Danske, at der i dem
ikke var sagt noget, som kunde være til Forklejnelse for Hertug Karl.
Ligeledes imødegik de Danske de i de 13 svenske Besværingspunkter
fremførte Klager: 1. Grunden Ul, at den danske Konge ikke havde viltet
bevilge noget Møde med Hertug Karl før Aar 1600, var, at Kong Sigis
mund havde opfordret den danske Konge til ikke at gøre det; da Kong
Sigismund var Sverrigs Konge, havde den danske Konge ikke viltet nægte
denne Begæring, saalænge Rigernes Tilstand kunde taale en Opsættelse;
da han mente, at Medet ikke uden Skade kunde opsæites længere, bevil
gede han det. 2. Da man paa del sidste Møde paa Grænsen ikke var
kommet saa vidt, at man havde vekslet Fuldmagter eller overleveret Be
sværinger fra nogen af Siderne. kunde man ikke sige, at de danske Kom
missærer var Skyld i, at Mødet var løbet resultatløst af. De svenske var
ligesaa skyldige. De Danske havde derimod god Grund til at klage over,
at Svenskeme ikke mødte 30. Sept. 1601 og ikke engang sendte Und
skyldning. 7. Den danske Konge havde ikke kunnet formene Kong Si
gismund at drage ind i Sverrig, som denne regnede for sit Rige. Havde
polske Kaptejner plyndret, var det mod den danske Konges Vidende og
skulde blive straffei, hvis det kunde bevises. 8. Man vidste ikke noget
om, at Hertug Karls Tjenere var blevne arresterede i Danmark, og de
Svenske havde ikke angivet, hvor det var sket. 9. Man havde skudl paa
et af Hertug Karls Skibe, der løb ned ad Elven, og tvunget det Ul at
stryge og give Besked ved Bahus, men det var i Overensstemmelse med
Afskeden 1591. 10. Der var ikke de Danske noget bekendt om, at Her
tug Karls Vinskænk 1597 var blevet anholdt i Sundet. Der var jo i alt
Fald ingen Skade sket. 11. Lensmanden paa Gulland havde været fuldt
berelhget til ikke at tillade de Svenske at føre Skyts og Redskaber fra
det strandede Skib uden hans Konges Tilladelse; han havde haft Ret til
at tåge alt, da det var et Orlogsskib. De Danske kunde med mere Grund
klage over, at Kaplejnen hemmelig og uden Lensmandens Tilladelse var
rømmet med Skytset. 12. Man vidste ikke noget om, at man havde fra
7/ 10/ P^nkterne J-2’ 7~15> 17, 19. 2 Lybæk: Den dsk. Agents Indl.
/•, /», /•; de sv. Kommiss.’s Indl. */s, 12/3, ls/s (Sv. Acta II. 273-76). Paten
terne: Den dsk. Agents Indl. Va, »/», 16/3 ; de sv. Kommiss/s Indl. (Sv.
Acta II. 280—88). De 13 svenske Besværinger: Den dsk. Agents Indl. 12/b,
/», /•; de sv. Kommiss.’s Indl. I0/3, 2Vs (de sv. Kommiss/s Hovedbesværinger
h 1603 betragtedes som 1. Indlæg) (Sv. Acta II. 289—312).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
