Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402 1621.4./l4.Maj. Nr. 25.
bund kunde forpligie sig til at yde større Hjælp end 1000 Ryttere og
4000 Fodfolk. Der burde ved atterførsle Lejlighed forhandles med Eng
land og de brunsvig-lyneborgske Hertuger om Forbund, og man maatte
skaffe sig Sikkerhed for, hvad man kunde vente sig af Fyrsterne i Uni
onen, nåar man nu ydede dem en saa stor Hjælp.
I Overensstemmelse hermed var det allerede 8. Febr. meddelt Kasper
v. Vosbergen, at Christian IV ikke direkte vilde træde i Skranken for
Unionen, der kan ønskede en Diversion fra dansk Side for at kunne
slutte en fordelagtigere Fred med Kejseren. Derimod var Christian IV
villig til at antage sig de Evangeliskes Sag i Tyskland i Forening med
England, Sverrig, Fyrsterne i den nedersachsiske Kreds og Generalsta
terne. Generalstaterne skulde forinden give ham en Forsikring med Hen
syn til deres Forhold til Hanseslæderne, da de havde indladt sig i For
bund med Kongens Naboer og inddraget Kongens Strømme deri. Vos
bergen refste derefter til Tyskland for at forhandle med Hanseslæderne
og Hertugerne af Brunsvig-Lyneborg og vinde dem for ei almindeligt
evangelisk Forbund.
Paa Rigsraadsmødet var det ogsaa blevet bestemt, at Rigsraaden
Jakob Ulfeldt skulde sendes til Nederlandene for at faa den begærede
Forsikring af Generalstaterne med Hensyn til deres Forbund med Hanse
slæderne og faa et Forbund bragt i Stand mellem Generalstaterne og
Danmark. Den 11. Febr. udfærdigedes Instruksen 1 for ham. Jakob Ul
feldt skulde meddele Generalstaterne, at Christian IV ikke havde kunnet
resolvere sig endeligt paa Unionens og Generalstalernes Begæringer om
Hjælp, da han ikke havde Sikkerhed for, at den nedersachsiske Kreds’s
Fyrster og Stæder, uden hvis Hjælp han ikke kunde indlade sig paa Sa
gen, vilde deltage i Hjælpen. Han risikerede ogsaa, at Kongen af Bøh
men og Unionen sluttede Fred med Kejseren uden Hensyn til ham, og
endelig havde Generalstaterne siden 1613 sluttet forskellige Forbund med
hans Fjender, som disse seiv erklærede var rettede mod Danmark. Han
havde dog til Vosbergen erklæret, at hvis disse Vanskeligheder kunde
fjærnes, vilde han i Forening med andre gøre hvad han kunde. Vos
bergen var nu rejsl til Hansestæderne og Hertugerne af Brunsvig-Lyne
borg for at bearbejde dem, og Christian IV vilde paa en efter Vosbergens
Opfordring udskreven Fyrstedag forhandle med en Del af Fyrsterne i
den nedersachsiske Kreds. Christian IV havde ogsaa begyndt at hverve
for at kunne hjælpe de Evangeliske og vilde blive ved dermed, men han
maatte have en Forsikring fra Generalstaterne mod de mod ham fra
Generalstalernes Forbundsfæller rettede fjendtlige Intentioner, saa han
ikke risikerede nu at hjælpe dem, der siden vilde støtte hans Modstan
dere. Han maatte ogsaa have Sikkerhed for Hjælp fra Generalstaterne,
hvis han skulde blive angrebet af Kejseren. Nåar en saadan Erklæring
var bleven afgiven, skulde Jakob Ulfeldt indlede Forhandlinger med Ge
Dsk. Kancellis udenlandske Instruksbog 1613—69. S. 34 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
