Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 1666. 15./25. Okt. Nr. 9.
Rige undtages, mod dem kunde man ikke yde Hjælp. Besiemmelsen i
Art. 6 om Hjælp med al Magi var ogsaa for vidtrækkende; enten maatte
Hjælpen nøje fastsættes i Artiklen eller begrænses ved en herkmelig Ar
likel. De var heller ikke tilfreds med Udtrykkene i Art. 7 om Subsidierne.
De havde hidtil holdt 12,000 Md., men i Virkeligheden kun faael Sub
sidien til 6000 Md. De andre 6000 Md. havde de holdt paa deres egen
Bekostning, men det kunde de ikke blive ved med. Det lykkedes heller
ikke det brunsvig-lyneborgske Heriughus at blive enigt paa et i den An
ledning afholdt Møde i Brunsvig 30. Maj. Hertug Johan Frederik af
Hannover stillede sig ret afvisende, og Hertug August af Wolfenbiittel
stillede saa mange Betingelser for at tiltræde, at det i Virkeligheden og
saa blev et Afslag. Da et nyt Møde i Hameln heller ikke førte til nogen
Enighed, gav Hertugerne Georg Vilhelm og Ernst August deres Repræ
sentanter i Haag, Lorenz Muller og Abraham Wicquefort, Fuldmagt til at
fortsætte Forhandlingerne og eventuell afslutte en Alliance1.
Forhandlingerne gik dog foreløbig yderst trevent. Den brunsvig
lyneborgske Gesandt Lorenz Muller erklærede, at uden Sikkerhed for
Fortsættelsen af Generalstaiernes Subsidier kunde hans Herrer ingen
Traktat slutte, og Johan de Wiit erklærede ligesaa bestemt, at det var umu
ligt for Generalstaterne ai fortsætte med Subsidierne. Det saa en Tid og
saa ud til,‘at det skulde lykkes de brunsvig-lyneborgske Hertuger at mægle
et Forlig mellem Sverrig og Byen Bremen, men den svenske General
Karl Gustav Wrangel erklærede dog tilsidst 28. Juli de af Bremen stillede
Betingelser for uantagelige og begyndte at indeslutte den. Sverrig havde
nu ogsaa under stærkt Tryk fra Frankrig maattet opgive sine Planer
mod Danmark og den 17. Juli udstedt en Erklæring om at ville holde
sig neutral i Krigen mellem England og Nederlandene.
Indeslutningen af Bremen gjorde dog de brunsvig-lyneborgske Her
tuger, der var særlig interesseret i, at denne By ikke helt kom i Suerrigs
Magt, mere ivrige for at faa en Alliance i Sland. For at imødekomme
Generalstaterne, trak de en Del af deres Tropper tilbage fra Ostfriesland
og lovede i fornødent Fald at yde Bremen væbnet Hjælp. Generalstaterne
lovede paa deres Side i saa Tilfælde at ville fortsætte med Subsidierne
til 1. Nov. I Haag begyndte der igen at komme Liv i Allianceforhand
lingerne. Klingenberg, der havde faaei Bemyndigelse2 til at slutte Alli
ancen, seiv om Kurfyrsten af Brandenborg, Landgrevinden af Hessen-
Cassel og nogle afHertugerne af Brunsvig-Lyneborg ikke gik med, trængte
nu ind paa Johan de Wiit og forestillede ham Nødvendigheden af at faa
Alliancen i Stand. De Witt indrømmede det, men erklærede stadig, at
Generalstaterne vanskeligt kunde fortsætte med Subsidierne. De hollandske
1 Rei. fra Klingenberg 21/5 1666 (med Bil.: Haersolte t. Generalst. 14/6 med
Hertugernes Erindringer til Traktatudk. og Klingenbergs Bemærkninger til
disse Erindr.). Kocher I. 462 ff. 2 Fr. III t. Klingenberg s7e 1666.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
