- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
386

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lorenzen, Nis, 1794-1860, slesvigsk Politiker - Lorenzen, Peter Hiort, 1791-1845, slesvigsk Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sprogsagen. 1846 deltog han atter i den korte Stændersamling og
var det eneste Medlem, som talte Dansk, men han førte Ordet paa
det danske Mindretals Vegne og drev en kraftig Opposition imod
alle Flertallets statsopløsende Forslag. Ved Oprørets Udbrud (1848)
udstedte han sammen med Laurids Skau og Hans Krüger et begejstret
og alvorligt Opraab til den slesvigske Bondestand om at
søge Frihed og Frelse fra Danmark, og han rejste kort efter til
Kjøbenhavn for at forsikre Kongen om Nordslesvigernes Troskab,
men dermed ophørte hans politiske Virksomhed. Ved de næste
Stændervalg maatte han staa tilbage for Laurids Skau. Da Haderslev
Amt 1858 fik et Amtsraad, blev han Medlem af dette, men døde
et Par Aar efter, 14. Marts 1860, barnløs. Han havde 12. Okt.
1839 ægtet Martha Kirstine Møller (f. 18. Febr. 1820), Datter af
Frisør Peter M. i Haderslev.

Illustr. Tid. I, 399.
Danske Folkeskrifter XXXV, 1.
Rugaard, Fremrag. danske Bønder S. 311.
Højskolebladet 1894, S. 385.

H. R. Hiort-Lorenzen.


Lorenzen, Peter Hiort, 1791-1845, slesvigsk Politiker,
var Søn af Amtsforvalter Thomas L. i Haderslev (f. 2. Maj 1754 d. 16. April
1834) og Martha f. Hiort (f. 13. Febr. 1770 d. 22. Nov. 1842); baade
hans fædrene og mødrene Stamtræ er saa langt tilbage, det kan
følges, rent dansk: nordslesvigsk eller kongerigsk. P. H. L. fødtes
i Haderslev 24. Jan. 1791, konfirmeredes i sin Fødeby 1806 og var
derefter i nogle Aar i Handelslære i Flensborg. Da hans Morfader
døde 1811, overtog han snart dennes Sukkerraffinaderi i Haderslev
og drev det i en Aarrække; under de vanskelige Forhold i Aarene
efter Krigen maatte han opgive det, men det lykkedes ham i
Steden at grundlægge en Kjøbmandsforretning, som efterhaanden
fik et betydeligt Omfang. Han giftede sig 1. (9. Juni 1815) med
Anna Sophie Cathrine Sommer (f. 17. Sept. 1796 d. 2. Juli 1825),
Datter af Raadmand Mart. S. i Flensborg; 2. (16. Dec. 1826) med Helene
Dorothea Schroeter (f. 5. Maj 1808 d. 13. Sept. 1853), Datter
af Gjæstgiver, Kirkeforstander Joh. Fr. S. i Haderslev.

Tidlig blev han Medlem af «de deputerede Borgeres Kollegium»
(d. e. Byraadet), stod ved den politiske Tids Frembrud som det
haderslevske Borgerskabs afgjorte Fører og valgtes 1834 i Haderslev
til Medlem af Slesvigs Stænder. Han nærede udpræget liberale
Meninger, der end mere styrkedes, da han paa en Handelsrejse i
England 1837 fik at se, hvad politisk Frihed virkelig betød, og
sluttede sig i Stænderne til den Lornsenske Retning, hvis ypperste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0388.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free