- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
57

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magnússon, Árni, 1663-1730, Professor, Arkivsekretær, Samler - Magnússon, Eiríkur, f. 1833, Bibliothekar - Magnússon, Finnur, 1781-1847, Gehejmearkivar, Oldforsker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Islands Forhold og Befolkningens Vilkaar, saa at han, trods
Landkommissionens utilfredsstillende Forløb, vedblivende var
Regeringens Konsulent i islandske Handelssager og lignende
Anliggender. Han var langsom og med Sky for at fatte afgjørende
Beslutninger, men tillige noget stivsindet, og det er ret overraskende
at se, hvad Regeringen Aar efter Aar har ladet sig byde af passiv
Modstand fra hans Side. Om hans Karakters Retskaffenhed herskede
ingen Tvivl, og sin Fødeø omfattede han med oprigtig Kjærlighed.

Nord. Tidsskr. f. Oldkynd. III, 1 ff.
Sturlunga saga (Oxford 1878) I, S. CXLVII ff.
Katalog ov. den Arnamagnæanske håndskriftsamling II (1894), S. 111 ff.
A. D. Jørgensen, De danske Rigsarkivers Hist.

Kr. Kaalund.


Magnússon, Eiríkur, f. 1833, Bibliothekar.
E. M., Søn af Præsten Magnús Bergsson og Vilborg Eiríksdatter, er født 1. Febr.
1833 paa Berufjörður i det østlige Island. Han blev 1859 Kandidat
fra Præsteskolen og havde 1857 ægtet Sigríður Sæmundsen fra
Reykjavik. 1862 rejste han til England for at besørge Udgivelsen af
en revideret islandsk Bibeloversættelse og er forblevet der, i det
han 1871 ansattes som Underbibliothekar ved Universitetsbibliotheket
i Cambridge. 1876 blev han Mag. art. pro meritis ved Universitetet
dersteds, valgtes s. A. til Medlem af Trinity College og blev 1893
Privatdocent (Recognised university lecturer). Dette Aar erholdt
han fra Société des inventeurs i Paris Guldmedaille for Planen til
en Bibliotheksbygning med ubegrænset Udvidelse (se «Ingeniøren»
V, 26. 1896). I England har han dels alene, dels i Forbindelse
med andre udgivet eller oversat nordisk Litteratur, særlig islandske
Oldskrifter; mærkes kan «Lilja» (London 1870), «Thomas saga
erkibyskups» I-II (1875-83, udg. og oversat for Master of rolls’
series) og «Saga library» I-IV (London 1890 ff.; Oversættelser i
Forbindelse med W. Morris). I forskjellige Tidsskrifter eller lærde
Selskabers Skrifter er af ham offentliggjort adskillige mindre
Afhandlinger vedkommende nordisk Mythologi og Oldkyndighed.
Ogsaa sin Interesse for Fødeøens Anliggender har han gjentagne
Gange givet Udtryk.

Kr. Kaalund.


Magnússon, Finnur, 1781-1847, Gehejmearkivar, Oldforsker.
Finn Magnusen, med Navnet i dansk Form, er født 27. Avg. 1781
paa Skalholt i Island, hvor Faderen, Magnús Ólafsson, der roses
som en brav og samvittighedsfuld Mand, forvaltede Bispestolens
Gods og 1779 var bleven gift med Biskoppen Finnur Jónssons Datter
Ragnheiðr. Det store Jordskjælv 1784, der næsten fuldstændig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/11/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free