Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Münter, Friedrich Christian Carl Hinrich, 1761-1830, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som den Gang var Sekretær for Propagandaen og Mæcen for
alle unge Arkæologer, ikke mindst for de danske. Fra Rom gik
han til Neapel og Sicilien. En Frugt af Opholdet i Syditalien var
de «Efterretninger om begge Sicilierne», som han efter sin
Hjemkomst udgav i 2 Bind (1788-90), og som i forskjellige
Oversættelser gik en stor Del af Evropa rundt.
Det var hans Plan fra Italien at gaa til Paris, men hans
Broders Død kaldte ham hjem, og ved Sommertid 1787 var han
atter i Kjøbenhavn efter mere end 3 Aars Fraværelse. Han
hjembragte mange Arkivfund og Excerpter, sjældne Bøger og Oldsager
og de «skjønne Mønter», som Goethe ikke var langt fra at
misunde ham. Men han kom ogsaa hjem med mange Indtryk af den
romerske Kirkes Herlighed midt i Fornedrelsen, og i de italienske
Biskopper med det frie Blik og den aabne Sans for Oldtidens
Kunst og Litteratur, med Jævnheden til dagligt Brug og
Grandezzaen i de festlige Øjeblikke havde han set sit biskoppelige Ideal.
Kort efter hans Hjemkomst blev der oprettet en ny theologisk
Lærestol, om hvilken han og hans Ven A. Birch (II, 280)
konkurrerede. M. sejrede efter at have holdt nogle meget tarvelige
Prøveforelæsninger, som ikke helt uden Grund fremkaldte en skarp
Kritik fra Riegels’ Side, og 1. April 1790 blev han, endnu ikke 29
Aar gammel, Professor ordinarius og Assessor consistorii. 1784
havde han i Fulda erhvervet den filosofiske Doktorgrad; 1790 vandt
han i Kjøbenhavn den theologiske, og med hans Ansættelse ved
Universitetet begyndte det rige Forfatterskab, der inden
Aarhundredets Udgang havde gjort hans Navn bekjendt i hele den
lærde Verden.
Som Theolog var M. afgjort Historiker, ikke Systematiker.
Han havde ikke noget fast theologisk eller filosofisk Standpunkt.
Over for mange Stridsspørgsmaal stod han som en Mand uden
Mening, med en saare mangelfuld Forstaaelse af de dybe og stærke
Overbevisninger, men altid opfyldt af et levende Ønske om at
bevare Freden. Han troede paa «Kristendommens Guddommelighed»,
men hans Theologi, for saa vidt som man kan tale om en saadan,
var gjennemsyret af Tidens Rationalisme. Som Lærer var han
meget for de faa, der kunde dele hans arkæologiske Interesse, men
hans Foredrag udmærkede sig hverken ved Liv eller Anskuelighed.
«M.s tørre kirkehistoriske Notitser, uden Overblik, havde», siger
hans Svigersøn J. P. Mynster, «intet tiltrækkende, og hans naturlige
Theologi var kun lidet beaandet af ægte Religionsfilosofi.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
