- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
149

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Plessen, Christian Ludvig, 1676-1752, Statsmand og Godsejer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

16. April 1727 i Anledning af det samme Dag sluttede Forbund
med England og Frankrig at gjøre ham til Elefantridder. Men P.
hørte dog til de misfornøjedes Kreds og delte ligesom Rosenkrantz
fuldt ud den Uvilje imod Dronning Anna Sophie og hendes
Tilhængere, som trivedes iblandt Kronprinsens Omgivelser og ved det
lille Vemmetofte Hof; ja han afholdt sig end ikke fra over for
fremmede Diplomater at klage over, at Konseillets Indflydelse
svækkedes ved Røster fra den Kant.

Som en Følge heraf var han saa at sige selvskreven til at
gaa over i det nye Konseil, som Christian VI strax efter sin
Tronbestigelse samlede om sig. Oven i Kjøbet havde han Ry for solid
Dygtighed, og det var derfor med god Grund, at den nye Konge
samtidig gjorde ham til Generaldirektør over Finanserne og
Kommercevæsenet (26. Okt. 1730). Hvor uenig han end i meget havde
været med Frederik IV, fortsatte han dog som Finansminister
dennes Sparsommelighedssystem og lagde særlig Vægt paa
Afbetaling af Statsgjælden. Haand i Haand hermed viste han i det
hele Kraft og Ordenssans som Kollegiechef, og paa Handels- og
Toldomraadet havde han endog ret fremskredne Ideer. Han var
nemlig ingen Ven af høje Toldsatser, men mente, at man ved at
holde dem lave vilde fremme Handelen, og han havde ingen Tanke
om ved høj Beskyttelsestold paa kunstig Maade at opelske en
Industri. Naar man talte om, at det af finansielle Grunde var
nødvendigt at holde Toldsatserne høje, gjorde han i Modsætning
dertil gjældende, at Nedsættelsen af Told paa Varer vilde
fremkalde stærk Forøgelse af Afsætningen af dem, saaledes at Stats
-indtægterne ad den Vej i Løbet af faa Aar vilde stige, uden at
Undersaatterne mærkede noget Tryk. Den Toldtarif, han fik
udstedt 1732, viste da ogsaa Nedsættelse af Told paa mange
Industriartikler.

Samtidig med at P. havde sine betydningsfulde Hverv som
Kollegiechef at passe, var han ligesom Broderen et vigtigt Medlem
af Konseillet og havde stor Del i den Politik, der førtes udad til.
Hans Udtalelser paa dette Omraade udmærke sig, saa vidt vi
kjende dem, altid ved Klarhed ikke mindre end ved en vis djærv
Ligefremhed. Skal man nævne, hvad der for ham gjaldt som
Hovedpunktet, var det at faa Slesvigs Inkorporation i den danske
Krone sikret ved saa mange Garantier som muligt; ved Siden
deraf var længe et Hovedtræk hos ham en indgroet Mistillid til,
at man kunde opnaa et virkelig venskabeligt Forhold til Sverige.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free