Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schack, Hans Greve, 1609-76, Rigsfeltherre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjorde Carl X Gustav Landgang i Korsør, og nu kom den Tid,
hvor S. erhvervede sig et berømmeligt Navn. Han blev udnævnt
til Gouvernør i den belejrede Hovedstad, og Æren for Forsvarets
Organisation og den heltemodige Modstand maa sikkert i ikke
ringe Grad tillægges ham. Han deltog i Udfaldet 23. Avg. 1658,
men var mest optaget af Virksomheden inden for Kjøbenhavns Volde.
Vanskelighederne vare store og øgedes, efterhaanden som den første
Begejstring stillede af, og Rivninger opstode mellem Forsvarernes
forskjellige Førere og Klasser. Der var saaledes ikke noget fuldt
godt Forhold mellem S. og Ulrik Christian Gyldenløve, men navnlig
voldtes der ham Bryderi ved Strid mellem Officererne og det
egentlige Militær paa den ene Side og Borgerskabet og de andre
irregulære Afdelinger paa den anden. Han besad imidlertid store
Betingelser for at opretholde sin Myndighed, og da først og
fremmest den Popularitet, han nød mellem Borgerskabet, som tilskrev
ham Andel i Privilegiernes Udstedelse.
Under Stormnatten n. Febr. 1659 havde S. efter sin Stilling
den højeste Befaling og f6r om til de mest truede Punkter. Som
Belønning for hans Andel i Sejeren udnævntes han umiddelbart efter
til Feltmarskal. Hans Opgave udvidedes nu ogsaa, da det gjaldt
at befri hele Landet fra Fjenderne. I Juli betroedes der ham
Overanførselen over en Troppestyrke, der skulde undsætte Nakskov,
men Foretagendet blev til intet, fordi den nederlandske Flaade,
der skulde have overført Tropperne, fik Ordre fra sin Regering til
at forholde sig stille. Snart samledes dog alle Tanker om en større
Plan, og S. blev udset til at lede dens Gjennemførelse. 23. Sept.
udfærdigedes der en Instrux for ham, hvorefter han skulde føre en
stor Del af Styrken i Kjøbenhavn til Kiel og der forene sig med
Tropper fra Halvøen; han skulde have fuldkommen frie Hænder
over Angrebsplanen og Angrebsobjektet; men det var en Aftale
mellem ham og Regeringen, at Fyns Gjenerobring skulde være
Maalet, hvis ikke uforudsete Begivenheder indtraadte, og S.s Tog
skulde forbindes med et Angreb af Feltmarskal Eberstein fra
Jylland med de allieredes Hær.
1. Okt. stak en forenet nederlandsk og dansk Flaade, medhavende
S. og hans Troppekorps, i Søen fra Kjøbenhavn, og 12
Dage efter gik Skibene til Ankers for Kiel. S. og Eberstein
mødtes en Uges Tid senere til Samraad i Ekernførde, og
derefter afsejlede Flaaden fra Kiel 27. Okt. Efter Ankomsten til
Store Bælt forsøgtes en Overrumpling af Nyborg; den mislykkedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
