Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schleisner, Christian Andreas, 1810-82, Genremaler - Schleisner, Peter Anton, 1818-1900, Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bevarede indtil sin høje Alderdom, var de smaa Billeder, i hvilke
han med en vis Elskværdighed skildrede Situationer af det daglige
Liv. Et af hans Hovedfortrin var den Tydelighed, hvormed han
fortalte, en Egenskab, som ganske vist hang sammen med, at han
aldrig gik saaledes i Dybden, at der blev Mulighed for indbyrdes
afvigende Opfattelser af hans Kunstværkers Indhold eller Mening;
hans ikke synderlig stærke eller ejendommelige, men godmodige og
ret hyggelige Lune blev paaskjønnet efter Fortjeneste af Publikum,
der tillige glædede sig over hans pyntelige Foredrag og til Tider
ret illuderende Gjengivelse af visse Stoffer og ikke følte sig
frastødt af hans mindre solide Formgivning og i det hele noget
konventionelle Farvestemning.
Weilbach, Nyt Kunstneriex.
Sigurd Müller.
Schleisner, Peter Anton, 1818-1900, Læge, var en Broder
til ovennævnte Genremaler Chr. Andr. S. og fødtes i Lyngby 15.
Juni 1818. Dimitteret 1835 fra Borgerdydskolen paa Christianshavn
tog han 1842 Lægeexamen og fungerede de følgende Aar som
Kandidat og Reservemedikus paa Almindeligt Hospital. Efter at
han i en Monografi om Barselfeberen (1846) havde givet Vidnesbyrd
om betydelig videnskabelig Evne, modtog han 1847 en offentlig
Sendelse til Island, særlig for at opklare og finde Midler til at
forebygge en paa Vestmanø stadig hærgende dødelig Sygdom hos
de spæde Børn («Ginklofi», Mundklemme). Ikke blot løste han
denne Opgave paa den mest tilfredsstillende Maade, i det
Sygdommen ved de af ham trufne Foranstaltninger og de Anvisninger,
han gav Jordemødrene, fuldt bragtes til Ophør, men han gjorde
tillige flere andre meget betydningsfulde nosologiske Fund paa
Island og konstaterede navnlig den hyppige islandske Leversyges
Afhængighed af Hydatider. Hjemkommen 1848 benyttede han sine
mange Observationer til Erhvervelsen af den medicinske Doktorgrad
ved den fortjenstfulde Afhandling «Forsøg til en Nosografi
af Island» (1849), der tillige har Interesse ved at være den første
paa Dansk forfattede medicinske Disputats, og udgav s. A. i videre
monografisk Udførelse «Island undersøgt fra et lægevidenskabeligt
Standpunkt» (delvis udgivet i tysk Oversættelse af J. Thomsen,
Slesvig 1855), et betydeligt Bidrag til den medicinske Geografi.
Efter saaledes at være ført ind paa den offentlige Hygiejnes
Problemer viede han i hele sit følgende Liv dette vigtige og ved
Aarhundredets Midte stærkt fremblomstrende Fag alle sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
