Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sehested, Christian Thomesen, 1590-1657, Kongens Kansler - Sehested, Christian (Christen) Thomesen, 1664-1736, Søofficer, Overlanddrost
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke om hans Meninger angaaende Haandfæstningens Indhold.
Derimod kan det ses, at han har været en bestemt Modstander af
Hannibal Sehested, saaledes navnlig paa Hyldingsmødet i
Christiania i Avg. 1648, hvor han ved at anerkjende det norske Folks
Valgret vilde modarbejde Forestillingen om Kongens Arveret og i
det hele søge at trænge Fætteren tilbage. Foreløbig lykkedes
dette dog ikke, men snart efter kom Hannibal Sehesteds Fald,
som han uden Tvivl i selve Sagen, men næppe i Maaden,
hvorpaa det skete, har glædet sig ved. Paa lignende Maade har hans
Stilling vistnok været til Ulfeldts Fald; saa fortjent han end
betragtede dette, har han sikkert med Bekymring været Vidne til de
anvendte Midler og den Magt, Kongen i det hele 1651 opnaaede,
ved at Aristokratiets 2 betydeligste Mænd bleve styrtede. Han
stillede sig ogsaa nogle Aar efter i aaben Opposition til Kongen
og Hoffet, i det han paa et Rigsraadsmøde i Ribe 1655 foreslog
at opfordre Frederik III til at vende tilbage til Kongeriget fra sit
lange og ildesete Ophold paa Flensborghus. Uden Tvivl har han
ligeledes kun med største Bekymring været Vidne til den
krigersksindede Politik, som mere og mere fik Overhaand.
Det har derfor næppe været ganske efter hans eget Hjærte,
naar han, der for øvrigt havde fulgt Prins Christian paa hans
Hyldingsrejse 1655 i Danmark og 1656 til Norge, i Febr. 1657
holdt Aabningstalen ved det skæbnesvangre Stændermøde i Odense.
Rejsen til Fyn blev tilmed skæbnesvanger for ham selv. Han var
jo nu højt op i 6oerne, og Vintervejret skaffede ham en Forkølelse,
der udviklede sig til Sygdom. Han passede endnu en Tid sine
Sager, men 12. Juli skrev han med stærkt rystende Haand for
sidste Gang sit Navn under en Rigsraadsbeslutning. Uden Sorg
saa han Døden i Møde-, han følte selv, hvorledes Tiden var løbet
fra ham – «jeg haver længe begyndt at dø fra Verden», skrev
han i denne Tid imellem forskjellige religiøse Betragtninger –, og
han ønskede at fries for at se de Ulykker, som han forudsaa vilde
vælte ind over Riget. Han døde 5. Avg. 1657. – Han skrev sig
til Stovgaard (i Nærheden af Horsens), som han havde arvet efter
Moderen.
Barsker, Ligpræd. ov. C. T. S. (1658).
Universitetsprogr. ov. C. T. S.
Th. Sehested, Cantsler C. T. S. (1894).
J. A. Fridericia.
Sehested, Christian (Christen) Thomesen, 1664-1736,
Søofficer, Overlanddrost, Søn af Axel S. til Stovgaard (d. 4. Dec. 1676)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
