- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
393

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Stemann, Poul Christian, 1764-1855, Gehejmestatsminister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Statsminister kom til at beskæftige sig med statsretlige Spørgsmaal af
den største Vigtighed for det danske Monarki. Den ved den
franske Julirevolution fremkaldte Bevægelse forplantede sig til
Hertugdømmet Holsten, hvor man nu med stigende Eftertryk forlangte,
at Frederik VI som tysk Forbundsfyrste skulde opfylde Forbundsaktens
§ 13, der gav de enkelte Forbundslande Tilsagn om en
landstændersk Forfatning. Det slesvig-holstenske Parti fordrede
endog en konstitutionel Fællesforfatning for Hertugdømmerne
Holsten og Slesvig, der vilde have stillet disse som en selvstændig
Stat ved Siden af Danmark. Frederik VI besluttede nu at give
sit tyske Forbundsland Holsten en Stænderforfatning, men deraf
fulgte med politisk Nødvendighed, at han ogsaa maatte indføre en
tilsvarende Institution i Monarkiets øvrige Lande, thi en liberal
Strømning ytrede sig allerede i Kongeriget. 28. Maj 1831 bebudede
en kongl. Forordning Indførelsen af raadgivende Provinsialstænder
i Kongeriget Danmark og Hertugdømmerne Slesvig og Holsten.
Hvad S.s Stilling til Stænderspørgsmaalet angik, da erkjendte han,
at Holstens Fordring paa en Stænderinstitution var berettiget,
hvorimod han i Kraft af sin Ed paa Kongeloven fraraadede
Oprettelsen af en saadan i Danmark. Indførelsen af raadgivende Stænder
maatte efter hans Overbevisning have en Formindskelse af Kongens
Magtfuldkommenhed til Følge, da Regeringen ikke kunde sætte sig
ud over modent overvejede Raad af den Institution, som den selv
havde skabt. S. traadte i Forening med Præsidenten for det
slesvig-holsten-lauenborgske Kancelli, Grev Otto Moltke, og de 2
Kancelliers Prokurører, A. S. Ørsted og Høpp, sammen til en Komité,
der skulde affatte Forslag til Forordningens Gjennemførelse i
Enkelthederne. Saa vel i denne Komité som i Statsraadet, hvor Sagen
afgjordes i April 1832, indtog S. et strængt konservativt Standpunkt.
Ørsted havde i Komiteen taget Ordet for en enkelt Stænderforsamling
for Kongeriget, men han havde ikke formaaet at trænge
igjennem med sit Forslag. Resultatet af Komiteens Arbejde forelagdes
derefter «erfarne» Mænd fra Hertugdømmerne og «oplyste» fra
Kongeriget, og Forsædet for disse sidste førtes af S. Da de 2
Forsamlinger, der forhandlede særskilt og uafhængig af hinanden,
havde endt deres Værk, gav hin Komité dette den endelige Form.
Ørsted foreslog her, at «Beneficiarer», hvorved han forstod
Sognepræster og andre Mænd med akademisk Dannelse, skulde have
Valgret, men Forslaget faldt, da det blev bekæmpet af S., der
holdt paa Grundejendom som den udelukkende Betingelse for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:14 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/16/0395.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free