- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
3

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svend Tveskjæg (Tjugeskjæg), -1014, Konge i Danmark og England - Svend Estridsen, o. 1018-1076, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

404 ff. 428 ff.
Freeman, The Norman conquest I.
Steenstrup, Normannerne III.
Stephen, Dictionary of national biography LV.

Johannes C. H. R. Steenstrup.


Svend Estridsen, o.1018-1076, Konge, var en Søn af Jarlen
Ulf af Sprakaleggs-Ætten og Estrid, Svend Tveskjægs Datter
(IV, 603). Han var født i England, og han blev opdraget her, ogsaa
efter at hans Fader var bleven Statholder i Danmark; til Dels var
han Gissel for Faderens Troskab. Efter derpaa i 12 Aar at have
tjent under den svenske Kong Anund Jacob drog han til Danmark
og blev af Hardeknud gjort til Jarl. Ved Hardeknuds Død (1042)
havde S., hvis hele Holdning og Karakter den Gang ikke indgød
Tillid, intet Parti, der kunde hjælpe ham til Magten. Han opsøgte
derfor Kong Magnus (XI, 44), indsattes af ham til Jarl i Jylland
og tilsvor ham Troskab. Da en Frænde af S. blev myrdet af
Magnus’ Svoger, vakte dette de danskes Mistænksomhed mod
Magnus, og S. lod sig udraabe til Konge, men maatte flygte til
Sverige. Efter Harald Sigurdsens (Haarderaades) Hjemkomst fra det
græske Rige forbandt S. sig med ham, og de gjorde et Tog til
Danmark, der dog blev uden Resultat, og snart indgik Harald
Forbund med Magnus og fik Del i Norges Rige. Begge Konger
hærgede paa Danmark, men Magnus følte sig lidet tiltalt af sin
hensynsløse Medregent og begyndte desuden at faa et andet Syn
paa S.s Evner og Karakter. Da Magnus efter et ulykkeligt Fald
med Hesten følte Døden nærme sig, indsatte han S. til Arving af
det danske Rige, og saaledes kunde S. uanfægtet bestige Tronen
(1047).

Harald Haarderaade betragtede dog fremdeles Danmark som
det rette Maal for sin Krigertrang og Plyndrelyst; uden at han
alvorlig forsøgte en Erobring af Landet, og uden at S. nogen Sinde
gjorde Gjengjæld i Norge, fortsatte han sine idelige Togter mod
Kysterne (dog maaske med et Ophør i Tiden 1050-60). S. var
kun sjælden heldig i disse Kampe; i et Slag ved Nisaa (1062) led
han et Nederlag og undslap med Nød og næppe, men 2 Aar efter
sluttedes der en endelig Fred mellem Kongerne. Efter at Harald
var faldet ved Stamfordbro, og Vilhelm af Normandiet havde
erobret England, sendte S. 2 Gange Flaader til England (1069-70
og 1075) for at søge at fravriste Vilhelm Landet, men opnaaede
intet.

Skjønt S. aldrig havde vist Mangel paa Tapperhed, havde han
næsten ingen Sinde sejret i sine Krige; til Gjengjæld var han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 11 13:54:00 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/17/0005.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free