Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svend Estridsen, o. 1018-1076, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enestaaende lykkelig i at ordne Landets fredelige Forhold. Det er
som Grundfæster af et nyt, paa Fredens Gjerning byggende
Danmark, at S. viser sig som den store Konge. Først og fremmest
gjaldt det Kirkens Ordning. Inddelingen i Bispedømmer blev
gjennemført, og Kirker bleve byggede rundt om i Landet. S. styrede
den danske Kirke selvstændig, uden at det dog kom til noget
Brud med Ærkebisp Adalbert af Bremen; fremfor alt satte han sig
dog til Opgave at have Paverne til Venner. S. havde ægtet Anund
Jacobs Enke Gunhild (VI, 304), men da hun var nær beslægtet med
ham, skilte han sig paa Pavens Forlangende fra hende. Efter S.s
Død kunde Gregor VII derfor ogsaa udtale, at han aldrig havde
truffet en Konge, der havde vist sig som en saa trofast og kjærlig
Søn af den romerske Stol som S. Ligesom Kirkens Forhold bleve
lykkelig ordnede, saaledes synes S. ogsaa at have haft Held med
at skabe indre Ro i Landet og en god og varig Ordning af
Landets Styrelse.
S. besad megen Læsning og var vel forfaren i gejstlige Sager;
støttet af en glimrende Hukommelse var han ypperlig inde i
Danmarks Historie, og Adam af Bremen kunde bygge store Dele af
sin Kirkehistorie paa hans Fortælling. S. var en høj, smuk og
stærktbygget Mand; han gav efter for sin Sanselighed og levede
højst usædelig, men samtidig var han i en sjælden Grad
vennesæl, og ingen Sinde hører man, at han blandt sine Undersaatter
har Modstandere eller Uvenner. Fortællingen om den fattige
Islænder Auduns Ophold hos ham eller om hans Venskab med Biskop
Vilhelm bekræfter kun, hvad der fremgaar af alle Beretninger om
ham, at han i en sjælden Grad vidste at vinde Smaafolk saa
vel som store og at knytte dem til sig med Hengivenhed. S.
døde paa Kongsgaarden i Søderup i Slesvig 28. April 1076 (de
danske Aarbøger have, sikkert urigtig, 1074) og blev begravet i
Roskilde Domkirke. S. var flere Gange gift. En af hans Hustruer,
Gyda (VI, 328), blev forgivet af hans Frille Thora, en anden var
den nævnte Gunhild; en tredje var Thora, Enke efter Harald
Haarde-raade og Datter af Lendermanden Thorberg Arnesen. S. havde
med Gunhild en Søn Svend, der døde ung; hans andre
Ægteskaber vare barnløse, hvorimod han med forskjellige Kvinder havde
en stor Del uægte Børn, saaledes Harald (VII, 74), Knud (IX, 260),
Oluf (XII, 423), Erik (IV, 538) og Niels (XII, 199), som alle bleve
Konger, Bjørn (II, 356), Knud, der ogsaa hed Magnus, som sendtes
til Rom for at indvies til Konge, men døde udenlands, Svend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
