- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
5

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svend Estridsen, o. 1018-1076, Konge - Svend Grade, o. 1125-1157, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Korsfarer (ndfr. S. 8) og en tredje Søn Svend (ndfr. S. 9),
Thorgils, Sigurd, der faldt i Venden, Benedict (II, 60), Guttorm, Ømund
og Ulf, der ogsaa hed Ubbe. Af S.s Døtre blev Ingerid gift med
Kong Olaf Kyrre; desuden nævnes Gunhild, der ogsaa kaldtes
Helene, Sigrid (XV, 576), gift med Abodriterfyrsten Godskalk, og
Ragnhild.

Ræder, Danmark under Svend Estridsen og hans Sønner.
A. D. Jørgensen, Den nord. Kirkes Grundlæggelse S. 618 ff. 732 ff.
H. Olrik, Konge- og Præstestand I, 168 ff.

Johannes C. H. R. Steenstrup.


Svend Grade, o.1125-1157, Konge, var Frillesøn af Erik
Emune (IV, 540). Faderen tog ham med sig, da han søgte Ly i
Norge (1133), og med stor Fare for sig selv fik han ham ogsaa
med paa sin dristige Flugt fra Norge til Danmark (1134). Ved
Eriks Drab (1137) var S. for ung til at blive Konge; Erik Lam,
der fik Kronen, sendte ham til Conrad III’s Hof, hvor han blev
Ven med Kongens Brodersøn, den unge Frederik af Schwaben
(senere Kejser PVederik I). Tyske Kilder fra denne Tid kalde S.
Peter; som flere af Kongeslægten har han haft dobbelt Navn.
Sidst i Erik Lams Kongetid var han atter i Danmark, hvor han
og hans Fætter Valdemar trods Ærkebiskop Eskils Indsigelse
skrinlagde Knud Lavards Ben (1146). S. A. trak Erik sig tilbage og
døde, og strax greb S. efter Kronen; det lykkedes ham at vinde
Sjællændere og Skaaninger, men Hovedmassen af Jyderne samledes
om Knud Magnussen, og en voldsom Tronkamp begyndte. Eskil
nærmede sig til Knud, men S. overvandt Ærkebispen og holdt
ham fangen i hans egen Domkirke; snart ræddedes han dog ved
sin egen Dristighed og kjøbte sig Eskils Tilgivelse og Tilslutning
ved at skjænke Ærkesædet Gods i Skaane og en stor Del af
Bornholm. Heldig slog han nu Knud ved Slangerup og drev ham
tilbage til Jylland. Under Paavirkning af den store evropæiske
Korstogsbevægelse sluttede Kongerne sig dernæst sammen til fælles
Tog mod Venderne (1147), men udrettede kun lidet; Jyderne saa
med Glæde Venderne nedhugge Skaaningerne og tage S.s Kongeskib,
og S. var for mistroisk over for Knud til at ville sejle hjem
paa hans Skib. Kongekrigen brød løs igjen. Atter var Knud den
angribende, overrumplede Roskilde, men tabte i Kampen ved
Taastrup, hvor S. personlig dog ikke udmærkede sig (1148). S. havde
nu Overtaget, bemægtigede sig Fyn, satte Valdemar til Hertug
i Slesvig og hjemsøgte, støttet af Ditmarskeren Edeler, Grev Adolf
af Holstens Lande, fordi denne havde sluttet sig til Knud, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 31 04:23:38 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/17/0007.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free