- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
209

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valkendorf, Christian Eriksen, –1648, til Erikstrup - Valkendorf, Christoffer, 1525–1601, Rigshofmester

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at han kort forinden var bleven adelig gift, med Sophie Nielsdatter
Krabbe (f. 21. Sept. 1583), og derved bleven Ejer af Hovedgaarden
Fligende, men hans Hustru døde for øvrigt i første Barselseng
1. Okt. 1616. Om han er den C. E., der 1620 førte Skibet
«Fides» i den i Vestersøen udkommanderede Flaade, er usikkert,
men 1624 blev han Lieutenant ved den Skaanske Fane, og 1628
beskikkedes han til Oberstlieutenant ved de Skaanske Knægte. 1626
laa han i Slotslov paa Gulland og 1639 paa Hammershus i de
respektive Lensmænds Fraværelse, ligesom han oftere fungerede
som Landsdommer paa Skaane Landsting. Han indtog altsaa en
ret anset Stilling blandt den Skaanske Adel; et Forsøg, han 1633
gjorde paa at tilbytte sig af Kronen sin Fødegaard Højstrup for
Fligende, strandede. Endnu 1647 nævnes han ved Prins Christians
Begravelse, men 1648 døde han og sluttede selv sin adelige Æt.

Thiset.


Valkendorf, Christoffer, 1525-1601, Rigshofmester. Blandt
de mange fremragende Mænd, som i anden Halvdel af 16. Aarhundrede
vare knyttede til Statstjenesten, indtager C. V. en Førsterangs
Plads ved Duelighed, Arbejdsevne og Retsind. Han var
født 1. Sept. 1525 og Søn af Henning V. til Glorup i Fyn (d. 1535)
og Fru Sidsel Friis (d. 1562). Saa længe Moderen levede, synes
hun at have boet paa Glorup i Sameje med sine talrige Børn;
men senere blev C. V. Enebesidder af dette Familiens Stamsæde,
hvis Tilliggende han betydelig forøgede. Dog skrives endnu 1580
en af hans Brødre «til Glorup». – Om C. V.s Ungdomsliv er
intet bekjendt. I flere ældre Skrifter siges – paa Slanges Avtoritet
– at «han ikke havde studeret». Meningen hermed – om
der ellers er noget rigtigt i Bemærkningen – er maaske, at han
ikke, som hans Broder Jacob V., havde gaaet den sædvanlige
Dannelsesvej for unge, fremadstræbende Adelsmænd med vidtløftige
Studierejser i Udlandet; men for øvrigt er der nok, der vidner
om, at han ingenlunde var fremmed for hin Tids lærde Dannelse.
Her skal blot peges paa hans senere mærkelige Iver for at fremme
de akademiske Studier, Beskaffenheden af hans Bogsamling, der
til Dels bestod af lærde, latinske Værker i forskjellige Fag, og
endelig samtidige Forfatteres Omtale af ham som en højt dannet
Mand – og i hin Tid var der ingen anden Vej til højere Dannelse
end den lærde. Det vilde have været en daarlig anbragt
Satire, naar Vedel, der kjendte V. nøje og satte høj Pris paa ham,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free