Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borch, Oluf (ell. Ole), 1626-90, Professor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af sit Liv til at grunde et Kollegium, hvor et
vist Antal studerende kunde have Lejlighed til en
forholdsvis sorgfri Syslen med Videnskaberne. Til
den Ende afkjøbte han Universitetet en af dets
Professorresidenser i Store Kannikestræde; denne
lod han nedrive og paa Grunden opføre en for hin
Tid anselig Bygning, der kunde afgive Bolig for 16
Studenter og en større Sal, bestemt til akademiske
Øvelser. Til Kollegiet, som han selv ønskede kaldt
«Collegium Medicæum», men som Eftertiden nævnede
efter dets Stifter, testamenterede han desuden sit
Bibliothek og sine naturvidenskabelige Samlinger
samt en Kapital paa 24000 Rdl., hvoraf Renten
skulde anvendes dels til Stipendier for Kollegiets
Alumner, dels til Vedligeholdelse af Bygningen. Det
hele var ordnet med saa megen Omhu, at skjønt B.s
Kollegium tvende Gange har været lagt i Aske, hvorved
Bibliotheket og Samlingerne ere gaaede til Grunde,
saa bestaar det dog endnu væsentlig usvækket i sin
Virksomhed og har i de henrundne Tider ydet en kjær
Ungdomsbolig for mange, der siden have vundet et godt
Navn i Kirkens, Skolens og Statens Tjeneste.
Efter længere Tids Lidelser af Stensmerter og en
mislykket Operation døde B. 13. Okt. 1690. Hans
Karakter berømmes højlig af hans samtidige. Med
en ualmindelig videnskabelig Iver forbandt han en
retsindig Tænkemaade, en oprigtig Kristentro, et godt
Hjærte og en Haand, der var aaben for andres Nød. Hans
akademiske Stiftelse vil forhaabentlig bevare hans
Minde til de sildigste Tider.
E. F. Koch, Oluf Borck, 1866.
H. F. Rørdam.
– Som Filolog erhvervede O. Borch sig et saa stort
Navn, at han regnedes blandt Datidens ypperste
Latinere. Hans første filologiske Arbejde, som
udkom, medens han var Lærer ved vor Frue Skole, var
«Parnassus in nuce» (1654); det var en Slags lexikalsk
Haandbog i latinsk Prosodi, sammensat af en Række
fra forskjellige latinske Forfattere hentede versus
memoriales, hvori de Ord forekom, hvis Kvantitet han
ansaa det for hensigtsmæssigt at angive, fordi den
ikke kunde udledes af almindelige Regler. Hans Hensigt
med Bogens Udgivelse var at jævne Vejen for dem, der
gjærne vilde befatte sig med at skrive latinske Digte,
men skræmmedes derfra ved Prosodiens Vanskelighed;
og det var hans Haab, at den latinske Digtning nu
ogsaa vilde blomstre op i Danmark, for at Tidsalderen
end mere «kunde komme til at ligne det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
