- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
504

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borch, Oluf (ell. Ole), 1626-90, Professor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

berømte Augusti seculum, som den ellers lignede i
saa mange andre Henseender». I Fortalen priser han
Latinen som det ypperste Sprog, «hvis Dyrkning i
højeste Grad tilraades af de uendelige Fordele, det
yder paa alle Musernes Kamppladser; thi det er lige
saa nyttigt for den lærde, som Køllen var det for
Hercules. Men det kan ikke bibringes eller tilegnes
ret uden Kjendskab til Digtningen ...; og vel kan
den lærde Stat bestaa uden Poesien, men den bliver da
som Himlen uden Stjærner, som et Legeme uden Sjæl.»

I sin Professortid udgav han dernæst en Række
filologiske Skrifter, af hvilke her først nævnes
de grammatisk-lexikalske. Han sluttede sig i disse
nærmest til den hollandske Filolog Gerard Joh. Voss og
Tyskeren Caspar Schoppe (Scioppius) i deres Kamp mod
det med Barbarismer fyldte Latin, som man da talte
og skrev. En Hovedgrund til den slette Latinitet
saa vel som ogsaa til Manglerne i Voss’ og Schoppes
Arbejder fandt han i de indtil da fremkomne Lexikas
store Ufuldstændighed og Fejlfuldhed; herom handlede
hans «Dissertatio de lexicis Latinis (et Graecis)»
(1660), som efter en Fremstilling af Lexikografiens
Historie gav en anselig Række Tillæg til Voss’
Skrift «de vitiis sermonis Latini». 1675 kom saa
hans Hovedarbejde: «Cogitationes de variis lingvæ
Lat. ætatibus», dediceret til Griffenfeld, «magnus
Atlas patriæ». I dets læseværdige Indledningsparti
berigtiger han Schoppes Deling af det latinske Sprog
i Perioder og de forskjellige Forfatteres Henførelse
til de forskjellige Perioder; Hovedpartiet optages af
Tillæg og Forbedringer til Voss’ ovennævnte Skrift
og indeholder rige Bidrag til latinsk Lexikografi,
indsamlede ved en vidt udbredt Læsning af de latinske
Forfattere, hvorved det dog hist og her skorter ham
noget paa en tilstrækkelig skarp Kritik, ligesom ogsaa
adskilligt er opfattet urigtig. Skriftet foranledigede
Tyskeren Christopher Keller (Cellarius), der et Par
Aar efter udgav sin «Anti-barbarus», til at skrive
sine «Curæ posteriores de barbarismis et idiotismis
sermonis Latini», hvori han med Benyttelse af B.s
Arbejde, som han højlig roste, rettede flere af
sine tidligere Paastande; dog opponerede han paa
flere Punkter mod B., som derved bevægedes til 1682
at skrive sin «Dissertatio de curis post. Cellarii»,
hvori han dels forsvarede sig, dels tilføjede en Række
nye lexikalske Bemærkninger som Tillæg til Cellarius’
Arbejder. Dette Skrift udkom ogsaa samme Aar under
Titelen «Analecta ad Cogitationes de lingva Lat.»,
forenet med et Par mindre Afhandlinger. Sidst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0506.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free