Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brochmand, Rasmus Hansen, 1626-64, Professor - Brock, Eske, 1560-1625, Rigsraad, til Estrup og Vemmetofte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Siden 4. Nov. 1655 havde han været gift med Else, Datter af
Borgmester Peder Pedersen i Kjøbenhavn.
Vinding, Acad. Haim. S. 431 f.
O. Wormii Epistolæ S. 1104.
H. F. Rørdam.
Brock, Eske, 1560-1625, Rigsraad,
til Estrup og Vemmetofte, fødtes 24. Dec. 1560 paa Vemmetofte. Knap 5 Aar gammel mistede han (1565) Faderen, ndfr. nævnte Lave B. I sit 14. Aar sendtes
han sammen med sin ældre Broder Niels til Udlandet, og paa
4. Aar studerede Brødrene i Strasburg, indtil en ondartet Sygdom
bortrev den ældre. Ved sin Hjemkomst overtog E. B. Fædrenegaarden
Estrup i Jylland, efter Moderen Margrethe Billes Død (1595)
arvede han Vemmetofte, og ogsaa. ved Giftermaal forøgede han
sit Jordegods, i det Rigsraaden Axel Vifferts og Anne Lindenovs
Datter Christence V. (f. 25. Nov. 1561 d. 3. Marts 1624), hvem han
førte fra Dronningens Jomfrukammer til Brudeskammelen –
Brylluppet stod 6. Juli 1589 –, bragte ham den Skaanske Herregaard
Alnerup. Kjøb og Arv satte ham desuden i Aarenes Løb i
Besiddelse af en anselig Hoben Gaarde: i Jylland Essenbæk Kloster,
Skjern, Hungstrup (som han ejede 1602-9), Hevringholm,
Rudgaard (eller Rygaard) og Nielstrup (de 3 sidste kjøbte 1608), i
Skaane Ellinge og Ørtofte, i Halland Valden (de 3 sidste arvede
1619).
I nøje Forbindelse med E. B.s gode Pengekaar staar det
uden Tvivl, at han undlod at gaa Adelens sædvanlige Embedsvej,
thi ganske vist lader det til, at han flere Gange har været i Kong
Frederik II’s Følge, men nogen fast Ansættelse ved Hove eller i
Kancelliet havde han ikke, ja, hvad endnu mærkeligere er, da han
i Juni 1596 optoges i Rigsraadet, havde han endnu ikke haft nogen
Forlening. I det han imidlertid kom til at indtage denne høje
Stilling og derved overtog en Mængde Forpligtelser, var det ikke
mer end naturligt, at han ligesom sine Embedsbrødre lønnedes
med et Len, og et Par Maaneder efter forlenedes han da ogsaa
med Dronningborg (Randers). Her, i umiddelbar Nærhed af alle
sine jyske Godser, blev han siddende som Lensmand lige til sin
Død. Af offentlige Hverv, der tilfaldt ham, kan nævnes, at han
1599 sendtes op til Herredagen i Norge, at han 1601-2 var paa
en Sendefærd i Rusland, 1603 deltog i et Grænsemøde mellem
danske og svenske Raader og s. A. overværede Kongens Hylding
i Hamborg, 1604 ledsagede Kongen til Norge (ligesaa 1610 og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
