- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
374

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carl Rudolph, Hertug af Württemberg-Neustadt, 1667-1742 - Carl, Christian Thomesen, 1676-1713, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Holsten, og da Carl XII truede med at marchere til Sjælland,
begav han sig der til, men fik ikke Lejlighed til at deltage i
Krigsbegivenhederne, da hans Broder døde om Sommeren 1716, hvorved
Württemberg-Neustadt og Hertugværdigheden gik over til ham.
Han søgte sin Afsked og afsluttede dermed sin krigerske Løbebane,
den han, uden at kunne nævnes i Række med Datidens største
Feltherrer, dog havde fulgt som en dygtig og virksom Hærfører.
Han var i høj Grad agtet og afholdt af sine undergivne paa
Grund af sin humane Tænkemaade. – Hans senere Liv blev mere
stille og roligt. Han optog sin Ungdoms Studier, beskyttede Kunst
og Videnskab og stod i en udstrakt Brevvexling med mange af
sin Tids fremragende Mænd. Da Krigen ved Rhinen udbrød 1734,
udnævnte Kejseren ham til Generalfeltmarskal og betroede ham
Overopsynet med de vigtigste Fæstninger. Men en vanskeligere
Opgave blev ham overdraget, da Hovedet for hans Slægt, Hertug
Carl Alexander af Württemberg-Stuttgart, pludselig døde 1737, og
han som nærmeste Agnat maatte overtage Regeringen for den
umyndige Arving. Forholdene i Stuttgart vare nemlig i høj Grad
forviklede og Statsstyreisen i Hænderne paa uværdige Æventyrere,
saa at C. R., selv efter at han havde faaet disse fjærnede, snart
indsaa, at han, der nu var over 70 Aar gammel, manglede Kraft
til at bringe Ro og Orden i Landet; han overgav derfor Regeringen
til Hertug Carl Frederik af Württemberg-Oels og trak sig 1738
tilbage til Neustadt. Aaret efter indsatte han den danske Konge
til sin Executor testamenti og døde 17. Nov. 1742. Han var aldrig
legitimt formælet, og Linjen Württemberg-Neustadt uddøde med ham.

Jahn, De danske Auxiliairtropper.
Allg. deutsche Biographie III.

P. F. Rist.


Carl, Christian Thomesen, 1676-1713, Søofficer,
Søn af Borgmester i Assens Thomas Iversen. C. blev Underlieutenant
1697, Premierlieutenant 1700, Kapitajnlieutenant 1705, Kapitajn 1708,
Kommandørkapitajn 1710 og 2 Aar senere Kommandør. Efter at
have tjent som Lærling fra 1694-96 gik han i hollandsk
Krigstjeneste, hvor han forblev i 2 Aar, senere gjorde han et Aars Tid
Tjeneste paa den russiske Flaade. 1701 udnævntes han til
Kadetofficer under Chr. Th. Sehestedt ved det Aaret i Forvejen oprettede
Søkadetakademi og var indtil 1708 Chef for de paa de udrustede
Øvelseseskadrer udsendte Kadetter. 1710 som Chef for Orlogsskibet
«Ny Delmenhorst» erobrede han i Kattegat 2 svenske Priser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:56 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free