- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
511

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian VI, 1699-1746, Konge - Christian VII, 1749-1808, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bleve voxne, foruden den senere Frederik V en Datter Louise,
der blev gift med en Hertug af Sachsen-Hildburghausen. C. døde
paa Hirschholm 6. Avg. 1746, Dagen før sin Sølvbryllupsdag.

J. Møller, Mnemosyne.
L. Koch, K. Christian VI’s Hist., 1886.
H. L. Møller, K. Kristian VI og Grev Kristian Ernst af Stolberg-Wernigerode, 1889.
Danske Saml. 2. R. IV.

E. Holm.


Christian VII, 1749-1808, Konge,
var født 29. Jan. 1749. Hans Forældre vare Frederik V og dennes første Dronning, Louise
af England, Datter af Georg II. Efter sin Faders Død 14. Jan.
1766 besteg han Tronen, ikke endnu fyldt 17 Aar. Alle Beretninger
tyde paa, at han som Barn havde noget i høj Grad vindende
ved sin ydre Personlighed og tillige i visse Retninger endog
paafaldende gode Evner, baade en hurtig Fatteevne og en ypperlig
Hukommelse. Men han var tillige et Barn, som maatte
behandles med megen Omhu, hvis der skulde komme noget heldigt
ud af ham. Der var noget uroligt, springende, overfladisk i hans
Begavelse, saa det var svært at holde hans Opmærksomhed ved,
hvad der ikke strax morede ham; alvorlige Samtaler vare ham en
Plage. Men, hvad der var endnu langt mere faretruende, skarptsynede
Iagttagere vilde kunne opdage Træk hos ham, der tydede
paa, at der laa en Spire til Vanvid hos ham. Ulykkeligvis blev
der taget med Jærnhænder paa denne ængstelig sarte Konstitution.
Hans Fader brød sig ikke det mindste om hans Opdragelse, der
ganske blev lagt i Hænderne paa hans Overhofmester, Grev D.
Reventlow, holstensk Godsejer og senere Medlem af Konseillet.
Man kunde ikke have gjort et ulykkeligere Valg. Reventlow var
vistnok ikke uden Paalidelighed og Samvittighedsfuldhed, men
brutal og barsk uden det ringeste Gran af pædagogisk Forstand.
Han gjennemførte et sandt Pryglesystem i Opdragelsen af den
snart aldeles forkuede Prins, i hvem han vilde indbanke en vis Masse
af positive Kundskaber, ligegyldigt, om de bleve fordøjede eller
ikke. Om at vække Prinsens Sans for store og skjønne Opgaver,
om at forsøge at give ham højere Interesser eller forædle hans
Følelser havde han ingen Forestilling. Den af Prinsens Lærere,
som havde mest at gjøre med denne, G. H. Nielsen, senere
Bibliothekar ved Kongens Haandbibliothek og Konferensraad, var
med al sin personlige Hæderlighed en aandløs, udtørret, rationalistisk
Natur, som mindst af alt kunde virke vækkende og befrugtende
paa Prinsen. Derimod var det et heldigt Valg, da den franske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0513.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free