- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
309

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dorothea Elisabeth, 1629-87 - Dorph, Anton Laurids Johannes, f. 1831, Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hun blev i Klosteret, hvor hun nød megen Anseelse,
til sin Død 1687. Hendes Klosternavn var Isabella
af Jesus-Maria.

Suhm, Nye Saml. I, 101.
B. Smith, Leon. Christ. Grevinde Ulfeldts Hist., passim.
Nord. Ugeblad f. kath. Kristne 1888, S. 849 ff.

S. Birket Smith.


Dorph, Anton Laurids Johannes, f. 1831, Maler.
D. er Søn af nedennævnte Prof. N. V. D. og
blev født i Horsens 15. Febr, 1831. Han opgav
Studeringerne for at blive Maler og fik 1845 Plads
i Kunstakademiets Tegneskole og paa Eckersbergs
Malerstue. Senere malede han et Par Aar hos
Marstrand (1849-50). Samtidig med at han vandt
Akademiets Sølvmedailler, begyndte han at udstille
Portrætter og lidt senere ogsaa Genrebilleder. Hans
Portræt af C. N. Rosenkilde (1856) til Theatrets
Foyer vakte Opmærksomhed lige saa vel som hans
Portræt i hel Figur af Billedhugger Evens, hvilket
Aaret efter fik den Neuhausenske Præmie. Samme Aar
begyndte den Række større og mindre Billeder, som
oftest af sjællandsk Fiskerliv, som han nu i over en
Menneskealder, uden at trættes i Valg af Motiver,
har udstillet. I ligeløbende Linje med disse og en
talrig Række tiltalende Portrætter gaar i Aarenes
Løb et ikke ringe Tal af store Altertavler, udmærkede
ved en jævn og sikker Udførelse og en mild-alvorlig
religiøs Stemning. Kun medens han med Akademiets
Rejseunderstøttelse var i Italien 1859-61, malede
han Optrin af italiensk Folkeliv. Det største og
mest fremtrædende af disse Billeder var «Fiskere
i Sorrent, Sommeraften ved Solnedgang», udstillet
1860. Det fredelige Familieliv under den glødende
italienske Aftenhimmel var lige saa karakteristisk for
Kunstnerens hele Livsopfattelse som for det Folkeliv,
der skildredes deri.

Af hans Alterbilleder har især «Jesus hos Martha
og Marie» (1863) i Tyrstrup Kirke, et religiøst
Livsbillede, hvor Inderlighed i Følelsen mødes med
maleriske Minder fra Syden, vundet mange Hjærter og
gjemmes i fotografiske Gjengivelser i mange Hjem. Hans
største religiøse Maleri, med en rig og smukt følt
Gruppering, er «Christus lader de smaa Børn komme
til sig», der smykker Daabsrummet i Holmens Kirke
(1877). En egen sydlandsk Naturstemning hviler
ogsaa over «Vandringen til Emmaus» (1878). Blandt
hans Figurbilleder maa fremhæves det idylliske
«Fiskerens unge Hustru, der venter Manden hjem»
(1867), stukket som Medlemsblad til Kunstforeningen,
«Børn i Klitterne» (1868, kgl. Malerisamling), optaget
blandt «Billeder efter danske Malere», «Hornfiskeri

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0311.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free