- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
461

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Eickstedt, Valentin, 1669-1718, Officer og Overkrigssekretær - Eigtved, Nicolai, 1701-54, Arkitekt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Edel Cathrine Kaas, f. 1679 d. 1742, ældste Datter
af Hans Kaas til Hastrup, Stiftsbefalingsmand i
Throndhjem, og Sophie Amalie Bielke. Hun kjøbte som
Enke Ravnstrup ved Ringsted og giftede sig 1721 igjen
med en ung Søofficer, Tordenskjolds Broder Caspar
Wessel, f. 1693 d. 1768. 1740 solgte de Ravnstrup. –
Samtidig med V. v. E. tjente flere af hans Slægt
i den danske Hær; blandt disse skulle nævnes hans
Broder Generalmajor Christoph v. E., f. 1684 d. 1730,
ved Ægteskab med Juliane Margrethe v. Winterfeldt
Friherre af Wintersborg, og deres Fætter Joachim Bernt
v. E.
, f. 1663 d. 1711, Oberstlieutenant og Kommandør
for Garden til Fods.

C. A. L. v. Eickstedt, Familienbuch der v. Eickstedt, Ratibor 1860.
V. J. V. D. v. Eickstedt, Fortsetzung des Familienbuchs, Stettin 1887.

H. W. Harbou.


Eigtved, Nicolai, 1701-54, Arkitekt, var en Bondesøn
fra Landsbyen Egtved i Skjoldenæsholms Birk og født
22. Juni 1701. Han blev sat til Gartneriet, men saa
sit Snit til at komme udenlands, og i Udlandet vendte
han Gartneriet Ryggen og kastede sig med Iver over
Studiet af Arkitekturen. Han arbejdede og studerede i
Berlin, Merseburg o. a. St. og var i 1725 i Warschau,
og her interesserede Arkitekten Oberst Poppelmann,
der bl. a. virkede ved Opførelsen af Zwingeren i
Dresden, sig for ham, tog ham i sin Tjeneste som
Konduktør og skaffede ham et Patent som Lieutenant
i Ingeniørerne. I Lejren ved Zeithain indlagde
E. sig Ære ved sine Militærtegninger og gjorde her
Bekjendtskab med den danske General Løvenørn, som
efter sin Tilbagekomst til Danmark henledede Christian
VI’s Opmærksomhed paa ham. Christian VI kaldte nu
E. hjem, og med Titel af Kapitajn afskedigedes han
af polsk-sachsisk Tjeneste. E. følte imidlertid,
at han endnu trængte til at lære og lære meget, og
Christian VI lod ham da rejse til Italien (1732),
hvor han opholdt sig i 3 Aar, og hvorfra han vendte
hjem som en for sin Tid ganske habil Arkitekt. Paa
Hjemrejsen opholdt han sig i nogen Tid i Miinchen og
Wien, hvor han gjorde gode Tegninger henholdsvis af
Residensslottet og Prins Eugens Palais (dvs. Belvedere),
hvilke Tegninger Christian VI afkjøbte ham.

Efter sin Hjemkomst til Danmark blev E. 1735 udnævnt
til Kapitajn af Fortifikationen, steg efterhaanden til
Hof bygmester, Kirkeinspektør og Oberst og blev meget
benyttet. Han – og Boye Junge – ombyggede saaledes i
1743 og følgende Aar Prinsens Palais i Kalveboderne,
han opførte de 4 Palaiser paa Amalienborg,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free