Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Lam, -1146, Konge - Erik Plovpenning, 1216-50, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Karakter; derfor fik han ogsaa med rette Tilnavnet
Lam eller den spage. Venderne hærgede Landet og
skulle endog en Gang ved et Overfald i Store Bælt
have tvunget ham til at flygte og og lade sit Skib
i Stikken; et paatænkt Tog til Venden opgav han. Han
fortsatte Erik Emunes eftergivende Politik lige over
for Tysklands Fordringer om Overhøjhed over Danmark,
og under tysk Paavirkning indgik han 1144 Ægteskab
med Lutgard, en Datter af Rudolf, Markgreve af
Soltwedel og Greve af Stade, og en Søster til Hartvig,
Domprovst, senere Ærkebisp af Bremen. Lutgard vakte
Forargelse ved sine løse Sæder og sin Ødselhed, hvori
hun fik E. til at deltage. Ustadig og uden Tillid
til sig selv følte han sig ikke Regeringen voxen og
nedlagde den for at blive Munk i St. Knuds Kloster
i Odense. Han døde kort efter, 27. Avg. 1146. I sit
Ægteskab havde han ingen Børn; derimod havde han en
uægte Søn, Magnus. Lutgard ægtede senere Grev Herman
af Winzenburg og dræbtes sammen med sin Ægtefælle
1152.
Suhm, Hist. af Danmark V.
Ræder, Danmark under Svend Estridsen og hans Sønner.
Johannes C. H. R. Steenstrup.
Erik Plovpenning, 1216-50, Konge,
var Valdemar Sejers og og Beengjærds førstefødte Søn, der strax efter
Fødselen (1216) udnævntes til Hertug i Jylland. Han
afløste 1226 sin Halvbroder Valdemar som Fange i
Schwerin og blev udløst 1230. Efter Broderens Død
kronedes han i Lund til Konge af Ærkebisp Uffe
Pinsedag (30. Maj) 1232. E. skal have studeret i
Paris og her have gjort Bekjendtskab med den senere
Pave Innocents IV. Da Pave Gregor IX rejste et Parti
i Tyskland mod Kejser Frederik II og søgte at faa
ham afsat, tilbød man E. Tronen (1239), hvad han dog
afslog. E. synes at have været virksom ved Faderens
Side i Styrelsen af Landet. Han ægtede 9. Okt. 1239
Judith eller Jutta, en Datter af Hertug Albrecht
I af Sachsen. Medens E. i sine yngre Aar siges at
have været letsindig og, skjønt legemlig ikke stærk,
hengiven til denne Verdens Glæder, blev han senere
alvorlig og gudfrygtig. Et af de første Breve, som
han udstedte efter sin Tronbestigelse – ved Faderens
Død 28. Marts 1241 –, indeholder en Erklæring om,
at han vil dø i Franciskanernes Dragt og begraves i
deres Kloster i Roskilde. Ved Siden af sit smukke,
vindende Væsen og sin Virkelyst besad E. imidlertid
megen Stridbarhed, og under hans Regering var Danmark
i en varig Tilstand af Ufred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
