Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gabel, Christoffer, 1617-73, Statholder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de hemmelige Aftaler og til sidst paa Kongens Vegne takkede for
den viste Iver og Standhaftighed og lovede at referere, hvad der
var sket, saaledes, at de alle i Fremtiden skulde fornemme Kongens
besynderlige Naade. Det passer godt hermed, at Frederik III nogle
Aar senere takkede ham for hans tro Tjeneste, «især da vi
opnaaede Arveretten i vore Kongeriger og Lande».
Ved denne Virksomhed til Kongens bedste havde G. befæstet
sin Indflydelse for Frederik III’s Levetid. Strax i Nov. 1660 blev
han Rentemester og Medlem af Statskollegiet og snart efter Assessor
i Højesteret. I Jan. 1661 fik han et nyt Benaadningsbrev paa
Færøerne, saaledes at han nu skulde have alle Indtægterne uden nogen
Afgift, og dette skulde gjælde ikke alene for hans Levetid, men ogsaa
for hans ældste Søns; Aaret efter solgte han for øvrigt Handelen
paa Øerne til den kjøbenhavnske Kjøbmand Jonas Trellund. I den
nærmest følgende Tid fik han andre Begunstigelser, saaledes Skjøde
paa Ladegaarden og St. Jørgens Sø ved Kjøbenhavn; den sidste lod
han udtørre og opdæmme til Engbund. Men 1664 blev dog det
Aar, der betegner hans egentlige Magtstigning. I April indgav
han et Andragende om, at Skatkammeret maatte gjøre Afregning
med ham for hans Fordringer paa Staten, og i Juli udlagdes da til
ham som Vederlag for disse Fordringer Hovedgaarden Rantzausholm
paa Fyn med tilhørende Birke- og Patronatsret, saaledes som den
nogle Aar i Forvejen var tilfalden Kronen ved Cai Lykkes
Domfældelse. Ved Kongens Resolution herom tildeltes der ham end
videre de samme Privilegier og Højheder af Gaarden, som Adelen
havde. Dette var Indledningen til hans Ophøjelse i Adelstanden,
hvilken foregik i Avg. s. A., og samtidig hermed udnævntes han
til Gehejme-, Stats- og Kammerraad samt Statholder i Kjøbenhavn.
Fra dette Øjeblik var altsaa G.s politiske Indflydelse og Magtstilling
officiel; han forhandler med de fremmede Gesandter og benyttes i
nogle Sendelser til Gottorp og Brandenborg. Ved Siden heraf
anvendtes han stadig i finansielle Anliggender, om han end 1664 var
traadt tilbage som Rentemester, og han vedblev at gjøre
Pengeforretninger med Kronen. 1665 blev han sendt til Holsten sammen
med Hans Schack og Johan Christoffer Kørbitz for at undersøge
Forholdene i Segeberg Amt; en Følge af denne Sendelse var et
1667 foretaget Mageskifte mellem ham og Kronen, hvorved han
afstod Rantzausholm med dets i Mellemtiden af ham kjøbte
Bøndergods mod at faa Segeberg Kalkværk; sandsynligvis var det ingen
daarlig Forretning for ham, og han synes altid at have haft Lyst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
